Dispenseringsformer

overtrukne tabletter

Catapresan®

Udgået: 28.03.2016
 

Catapresan® er et middel mod migræne og hedeture. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Catapresan® anvendes til forebyggelse af migræne samt til behandling af hedeture i forbindelse med overgangsalderen. 

Dosering

Findes som tabletter.
Forebyggende mod migræne samt behandling af hedeture:
Voksne.
Begyndelsesdosis. 1 tablet (25 mikrogram) 2 gange i døgnet. Efter 2 ugers behandling kan dosis øges til højst 3 tabletter (75 mikrogram) 2 gange i døgnet.
Bemærk: Fuld effekt af behandlingen kan forventes efter 2-4 uger. Ophør af behandlingen bør ikke ske pludseligt. I stedet skal dosis nedtrappes over 2-4 dage. 

Erfaring savnes vedr. børn og unge. 

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Mundtørhed.
Blodtryksfald når man rejser sig.
Sløvhed, Svimmelhed.
Almindelige (1-10%) Træthed.
Forstoppelse, Kvalme, Mundhulegener, Opkastning.
Depression, Hovedpine, Søvnforstyrrelser.
Rejsningsproblemer.
Ikke almindelige (0,1-1%) Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene, Langsom puls.
Hallucinationer, Ændring i hudens følesans.
Sjældne (0,01-0,1%) Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre.
Udvikling af bryster hos mænd.
Uskarpt syn.
Ukendt hyppighed Forvirring.

Bør ikke anvendes

Ved visse former for forstyrrelser i hjerterytmen bør midlet ikke anvendes. 

Særlige advarsler

Alkohol forstærker midlets sløvende virkning. Ved pludselig afbrydelse af behandlingen kan blodtrykket stige, og du kan få hjertebanken og rysten, som forsvinder, hvis du genoptager behandlingen. Forsigtighed tilrådes også ved langsom hjerterytme, depression, nervebetændelse, alvorlig hjertesygdom eller nedsat nyrefunktion.   

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Samtidig behandling med visse midler mod psykoser eller visse midler mod depression (tricykliske midler) kan give brat blodtryksfald.
Catapresan® forstærker desuden virkningen af sovemidler og beroligende midler.
Hvis man har været i behandling med en beta-blokker (middel mod forhøjet blodtryk) og Catapresan® og skal ophøre med behandlingen, bør man først stoppe behandling med beta-blokkeren og fortsætte i flere dage med Catapresan® for at undgå bivirkninger.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 døgns karantæne.

Virkning

Virker ved at udvide de små blodkar i kroppen.
Den kraftigste virkning indtræder efter ca. 3 timer. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (sukkerovertrukken) indeholder 25 mikrogram clonidinhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept overtrukne tabletter 25 mikrogram 100 stk. Udgået 28.03.2016

Identifikation og foto

Overtrukne tabletter  25 mikrogram

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Blå
Mål i mm: 5,7 x 5,7
overtrukne tabletter 25 mikrogram
 
 
 

Revisionsdato

2016-03-22. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...