Glytrin® bruges til behandling af

Hjertekrampe

Dispenseringsformer

sublingualspray

Glytrin®

C01DA02
 

Glytrin® er et middel mod hjertekrampe. Nitratpræparat

Virksomme stoffer

Anvendelse

Glytrin® anvendes: 

  • ved anfald af hjertekrampe
  • forebyggende umiddelbart før anstrengelser, kuldepåvirkning, stress eller lignende, der plejer at fremkalde anfald.

Dosering

Findes som sublingualspray til brug i munden.
 

Voksne 

Begyndende anfald 

  • Sædvanligvis 1 pust (0,4 mg) på mundslimhinden, bedst under tungen mens man holder vejret, så inhalation undgås.
  • Kan gentages.
  • Man må højst tage tre pust ad gangen.

 

Forebyggelse af anfald 

  • 1-2 pust (0,4 - 0,8 mg) under tungen lige inden begivenheden starter.

Bivirkninger

I begyndelsen hovedpine og rødme i ansigtet, som ofte forsvinder ved fortsat behandling. 

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hovedpine.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kraftesløshed.
Kvalme.
Ansigtsrødme.
Svimmelhed.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blodtryksfald når man rejser sig, Forværret hjertekrampe, Kredsløbschok, Langsom puls.
Besvimelsesanfald.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Alvorlig hudreaktion.

For at undgå tolerans bør du ikke bruge for høje doser i længere tid. 

Bør ikke anvendes

Midlet bør ikke anvendes ved: 

  • Meget lavt blodtryk
  • Svær blodmangel
  • Betændelse i hjertehinderne
  • Langsom puls
  • Arvelig enzymdefekt, hvor man mangler enzymet glukose-6-fosfat-dehydrogenase
  • Hjerneblødning eller hovedskader
  • Forsnævring af hovedpulsåren eller hjerteklap
  • Væskeophobning i lungerne
  • Visse hjertesygdomme.

Særlige advarsler

Glytrin® skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • Væskeophobning omkring hjertet
  • Blodtryksfald, når du rejser dig op
  • Meget dårligt fungerende nyrer eller lever
  • Forhøjet tryk i hjernen
  • Visse hjertesygdomme, fx blodprop i hjertet.
  • For at undgå tolerans bør du i en periode på mindst 8 timer hvert døgn undgå at tage Glytrin®.
  • Alkohol bør undgås på grund af risiko for blodtryksfald.
  • Ved grøn stær anbefaler man regelmæssig kontrol hos en øjenlæge.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Midler mod impotens (sildenafil, vardenafil og tadalafil) forstærker den blodtryksnedsættende virkning af Glytrin®, og midlerne må ikke tages samtidig.
  • Riociguat (middel mod forhøjet tryk i lungerne) forstærker virkningen af Glytrin®, og midlerne må ikke tages samtidig.
  • Glytrin® kan øge den blodtryksstigende virkning af ergotamin (middel mod migræne).
  • Glytrin® kan nedsætte effekten af alteplase (til opløsning af blodpropper).

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at udvide blodkarrene i bl.a. hjertet, så gennemstrømningen af blod øges.
  • Virkningen indtræder efter ½-1 minut og varer 10-30 minutter.
  • Halveringstiden i blodet () er 1-3 minutter.

Lægemiddelformer

Sublingualspray. 1 dosis (pust) indeholder 0,4 mg glycerylnitrat i ethanol. 

Hjælpestoffer

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb – ikke kun fra apotek sublingualspray 0,4 mg/dosis 200 doser ikke fast pris

Foto og identifikation

Sublingualspray  0,4 mg/dosis

Mål i mm: 24 x 79
Glytrin® mundhulespray 0,4 mg/dosis
 
 
 
 
Uden prop
 
Glytrin® mundhulespray 0,4 mg/dosis
 
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-04-12. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. maj 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...