Rapilysin®

B01AD07
 

Rapilysin® er et middel til opløsning af blodpropper

Virksomme stoffer

Anvendelse

Rapilysin® anvendes ved blodprop i en af hjertets kranspulsårer eller andre pulsårer samt ved blodprop i lungerne.
Anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre. 

  • Sædvanligvis indsprøjtes 10 E 2 gange med 30 minutters mellemrum.
  • Anvendes så vidt muligt senest 12 timer efter blodproppens opståen.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blødning ved indstiksstedet, Reaktioner på indstiksstedet.
Hjertekrampe, Hjertesvigt, Lavt blodtryk, Væske i lungerne.
Tendens til blødninger.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blødning i mave-tarmkanalen.
Forværret hjertesvigt, Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop, Hurtig puls.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blodprop i lungerne, Blodpropper, Hjerneblødning, Ophostning af blod.
Småblødninger i hud og slimhinder.
Allergiske reaktioner.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Depression, Epileptisk anfald, Forvirring, Kramper, Psykoser, Talebesvær.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Ikke kendt. Blodprop bestående af fedt.

Bør ikke anvendes

Rapilysin® bør ikke anvendes ved: 

  • tidligere eller nuværende aktiv blødning (bortset fra menstruation)
  • større operation, vævsskade, vævsprøve af de indre organer eller fødsel inden for de sidste 3 måneder
  • forhøjet blodtryk, som ikke kan reguleres med medicin
  • udposninger i spiserøret (øsofagusvaricer)
  • akut betændelse i hjertet eller bugspytkirtlen
  • tidligere hjerneblødning eller blodprop i hjernen
  • meget dårligt fungerende lever eller nyrer
  • visse kræftsygdomme.

Særlige advarsler

Forsigtighed ved: 

  • ældre over 75 år
  • meget højt blodtryk
  • øget risiko for blødning
  • blødning fra mave-tarmkanalen eller urinvejene inden for de sidste 10 dage.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Andre lægemidler, som virker blodfortyndende, fx heparin, vitamin-K antagonister, acetylsalicylsyre, dipyridamol og abciximab, kan øge risikoen for blødning.

Graviditet

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

  • Virker ved at aktivere et enzym (plasmin) i blodet. Plasmin nedbryder fibrin, så blodproppen opløses.
  • Virkningen indtræder straks efter indsprøjtning i blodbanen.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 18 minutter.

Lægemiddelformer

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 10 E reteplase. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 10 E 2 htgl.+solv. i engangsspr. 10.271,35
 
 
 

Revisionsdato

2017-09-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. oktober 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...