Cellcept®

L04AA06
 

CellCept® er et middel mod afstødning af organer efter transplantationer. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

CellCept® anvendes sammen med andre lægemidler for at forhindre, at kroppen afstøder det nye organ efter en hjerte-, nyre- eller levertransplantation.
Recept på Cellcept® må kun udskrives af speciallæger i hjerte- og nyresygdomme. 

Dosering

Findes som tabletter, oral suspension (væske til at drikke) og pulver til koncentrat til infusionsvæske, der efter opløsning og fortynding indgives i en blodåre. 

  • Anvendes sammen med andre lægemidler som kan undertrykke kroppens naturlige immunforsvar.
  • Dosis er individuel.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Kvalme, Mavesmerter, Opkastning, Svamp i munden.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Forkølelsessår, Helvedesild.
Blodforgiftning.
Urinvejsinfektion.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber, Kraftesløshed, Kulderystelser, Nedsat appetit, Smerter, Vægttab.
Betændelse i mavens slimhinde, Blødning i mave-tarmkanalen, Bughindebetændelse, Fordøjelsesbesvær, Forhøjet galdefarvestof, Forstoppelse, Gulsot, Leverbetændelse, Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Mundbetændelse, Smagsforstyrrelser, Spiserørskatar, Sure opstød, Tarmslyng, Tyktarmsbetændelse.
Afslapning af karrenes muskler, Forhøjet blodtryk, Hoste, Hurtig puls, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk, Væskesamling i lungehinderne, Åndenød.
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Forhøjet antal hvide blodlegemer.
Anfald af urinsyregigt, For meget syre i blodet, Forstyrrelse i saltbalancen.
Ledsmerter, Muskelsvaghed.
Angst, Depression, Forvirring, Hovedpine, Kramper, Rysten, Svimmelhed, Søvnighed, Søvnløshed, Tankeforstyrrelser, Uro og rastløshed, Ændring i hudens følesans.
Acne, Godartet svulst i huden, Hudkræft, Hududslæt, Hårtab.
Infektioner.
Forhøjet kreatinin i blodet, Forhøjet urinstof i blodet, Påvirkning af nyrerne.

Langvarig behandling med store doser kan give varige skader og vil desuden medføre en let øget risiko for at udvikle kræft senere i livet. 

Dannelse af arvæv i lungerne (lungefibrose) er set ved behandling med mycophenolatmofetil i kombination med andre immundæmpende midler. 

Bør ikke anvendes

  • Oral suspension indeholder aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Den må derfor ikke anvendes ved Føllings sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes).

Særlige advarsler

  • Skal anvendes med forsigtighed ved sygdomme i mave-tarmkanalen.
  • Visse vaccinationer bør undgås under behandlingen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Colestyramin (kolesterolnedsættende), pantoprazol (middel mod mavesår), rifampicin (tuberkulosemiddel) og telmisartan (blodtrykssænkende middel) kan nedsætte virkningen af CellCept®.
  • Jern nedsætter virkningen af midlet og bør derfor indtages med mindst 4 timers forskudt tidsinterval.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
  • Der er begrænset erfaring med anvendelse af CellCept® til gravide.
  • Der er øget risiko for medfødte misdannelser og spontan abort. Kvinder i den fødedygtige alder skal derfor anvende sikker prævention, inden behandlingen påbegyndes, under behandlingen og i mindst 6 uger efter behandlingens ophør. Anvendes kun i særlige tilfælde efter aftale med speciallæge.

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at undertrykke kroppens naturlige immunforsvar.
  • Halveringstiden i blodet () er 16-18 timer.

Håndtering og holdbarhed

Bemærk: 

  • Ved håndtering af CellCept® bør udvises forsigtighed.
  • Undgå direkte kontakt med hud og slimhinder. Vask omhyggeligt med sæbe og vand, hvis en sådan kontakt forekommer; skyl øjnene med rent vand.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 500 mg mycophenolatmofetil.
Pulver til oral suspension. 1 ml brugsfærdig suspension indeholder 200 mg mycophenolatmofetil.
Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 500 mg mycophenolatmofetil (som hydrochlorid). 

Hjælpestoffer

Farve:
Titandioxid (E171) : tabletter 500 mg
Konservering:
Methylparahydroxybenzoat  (E218) : pulver til oral suspension 1 g/ 5 ml
Smag:
Blandet frugtsmag : pulver til oral suspension 1 g/ 5 ml
Andre:
Aspartam : pulver til oral suspension 1 g/ 5 ml
Citronsyre : pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 500 mg
Lecithin (soja) : pulver til oral suspension 1 g/ 5 ml
Natriumchlorid : pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 500 mg
Polysorbat 80 : pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 500 mg

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 500 mg 150 stk. (blister) 3.761,70
Recept pulver til oral suspension 1 g/ 5 ml 110 g 2.134,45
Recept pulver til oral suspension 1 g/ 5 ml 110 g (Orifarm) 2.278,95
Recept pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 500 mg 4 htgl.a 500 mg 534,10

Substitution

tabletter 500 mg
Mycophenolatmofetil "Accord" Accord, Mycophenolatmofetil, filmovertrukne tabletter 500 mg
Myfenax TEVA, Mycophenolatmofetil, filmovertrukne tabletter 500 mg
 

Foto og identifikation

Tabletter  500 mg

Præg:
Roche, CellCept, 500
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lys lilla
Mål i mm: 9 x 17,9
tabletter 500 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-03-20. Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. juli 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...