Dispenseringsformer

væske til inhalationsdamp

Isofluran "Baxter"

 

Isofluran "Baxter" er et bedøvelsesmiddel til indånding. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Isofluran "Baxter" anvendes som bedøvelsesmiddel til personer, der skal i fuld bedøvelse i forbindelse med operation. 

Dosering

Findes som væske til inhalationsdamp.
Dosering er individuel og afhænger dels af patientens alder, vægt, nyre- og leverfunktion, dels af operationens art og bedøvelsens varighed.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Kulderystelser.
Hjerterytmeforstyrrelser, Hoste, Lavt blodtryk, Nedsat vejrtrækning.
Nedsat mængde kolesterol i blodet.
Sjældne (0,01-0,1%) Leverpåvirkning  (leverbetændelse og ødelæggelse af levercellerne er forekommet), Tarmslyng.
Muskelsammentrækninger i luftrørene, Sammentrækninger i strubemuskulaturen.
Alvorlig tilstand med høj feber.
  • Maglin hypertermi er en livstruende tilstand med temperaturforhøjelse. Risikoen for at få malign hypertermi kan være arvelig. Hvis man selv eller nogle i ens familie har haft malign hypertermi under en tidligere bedøvelse, skal lægen have besked.
  • En række bivirkninger er set uden, at hyppigheden kan bestemmes, bl.a.: 
    • Overfølsomhedsreaktioner - herunder anafylaktisk chok (alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper)
    • Nedbrydning af muskelvæv
    • Delirium
    • Uro og rastløshed
    • Kramper
    • Forhøjet mængde kalium i blodet
    • Forstyrrelser af hjerterytmen
    • Hjertestop.

Bør ikke anvendes

  • Hvis man tidligere har været bedøvet med samme type middel (halogenerede anæstesimidler) og i den forbindelse har haft uforklarlig feber eller der har været tegn på, at ens lever har været påvirket.
  • Bør desuden ikke anvendes til patienter med kendt eller formodet arvelig disposition for den sjældne komplikation malign hypertermi, hvor legemstemperaturen under bedøvelsen kan stige til dødeligt niveau.

Brug af anden medicin

  • Isofluran "Baxter" øger virkningen af de muskelafslappende midler, der samtidigt anvendes under fuld narkose.
  • Ikke selektive MAO-hæmmere (midler mod depression) bør undgås 14 dage før operationen.
  • Samtidig anvendelse af adrenalin under narkosen kan i sjældne tilfælde medføre hjerterytmeforstyrrelser, som kan behandles med amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser).
  • Forhøjet blodtryk under og efter operationen kan forekomme ved samtidig brug af visse midler (fx adrenalin og noradrenalin).
  • Isoniazid (middel mod tuberkulose) kan øge risikoen for skader på leveren.
  • β-blokkere (midler mod hjerte- og kredsløbslidelser) kan forstærke virkingen på hjerte-karsystemet.
  • Risiko for for lavt blodtryk ved kombination med calciumantagonister (midler mod forhøjt blodtryk).
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved samtidig brug af andre midler, der kan virke hæmmende på vejrtrækningen.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er meget begrænset erfaring med brug af Isofluran "Baxter" til gravide. Anvendes kun i særlige tilfælde efter lægelig vurdering. 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Lægemiddelformer

Væske til inhalationsdamp bestående af isofluran. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept væske til inhalationsdamp 250 ml 1.380,35
Recept væske til inhalationsdamp 6 x 250 ml 8.182,45
 
 

Revisionsdato

2016-08-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...