Asacol®

 

Asacol® er et middel mod tarmsygdomme

Virksomme stoffer

Anvendelse

Asacol® anvendes til behandling af blødende tyktarmsbetændelse og blødende betændelse i endetarmen. 

Dosering

Findes som enterotabletter, suppositorier (stikpiller til indføring i endetarmen) og rektalvæske (opløsning til indføring i endetarmen). 

  • Dosis er individuel og afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad.

  

Blødende tyktarmsbetændelse 

  

  • Enterotabletter
    • Voksne
      • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1.200-4.800 mg i døgnet.
      • Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 1.200-2.400 mg i døgnet.
      • Kan indtages som delte doser eller som éngangs døgndosis.
    • Børn over 6 år
      • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 30-50 mg pr. kg legemsvægt i døgnet, fordelt på flere doser. Den totale dosis bør ikke overstige 4.000 mg i døgnet.
      • Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 15-30 mg pr. kg legemsvægt i døgnet, fordelt på flere doser. Den totale dosis bør ikke overstige 2.000 mg i døgnet.
    • Bemærk:
      • Enterotabletterne bør indtages før et måltid.
      • Enterotabletterne skal synkes hele.
      • Tilsyneladende intakte tabletter i afføringen kan forekomme, men de kan i nogle tilfælde blot være tomme tabletskaller.

  

Blødende tyktarmsbetændelse og blødende betændelse i endetarmen 

  • Suppositorier
    • Voksne
      • Sædvanligvis 1.000 mg 1-2 gange i døgnet. Normalt i 2-4 uger.  
  • Rektalvæske
    • Voksne
      • Sædvanligvis 1 g hver aften før sengetid. Normalt i 2-4 uger.
      • Bemærk:
        Hvis du har svært ved at holde mængden af væske inde i tarmen, kan dosis evt. tages over to gange:
        • 0,5 g ved sengetid
        • 0,5 g senere i løbet af natten eller tidligt om morgenen.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Feber.
Fordøjelsesbesvær.
Hududslæt.
Sjældne (0,01-0,1%) Betændelse i hjertets hinder, Hjertebetændelse.
Svimmelhed.
Meget sjældne (under 0,01%) Betændelse i bugspytkirtlen, Leverbetændelse, Leverpåvirkning.
Allergiske reaktioner i lungerne, Arvæv i lungerne.
Blodmangel, Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Alvorlig hudreaktion, Hårtab.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Medicinfremkaldt feber.
Nedsat antal sædceller i sædvæsken, Påvirkning af nyrerne  (inkl. betændelsestilstand i nyren).
Ukendt hyppighed Alvorlig bindevævssygdom.

Bør ikke anvendes

Asacol® bør ikke anvendes til/ved: 

  • Børn under 6 år
  • Meget dårligt fungerende nyrer
  • Meget dårligt fungerende lever
  • Overfølsomhed over for salicylater, fx acetylsalicylsyre (middel mod bl.a. smerter og gigt).

Særlige advarsler

Asacol® skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • Dårligt fungerende nyrer, idet nyrernes funktion kontrolleres efter 14 dages behandling og hver 4. uge de følgende 12 uger samt derefter sædvanligvis med længere tidsinterval.
  • Dårligt fungerende lever, idet leverens funktion kontrolleres efter 14 dages behandling og yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval samt derefter sædvanligvis med længere tidsinterval. Med samme intervaller kontrolleres for blodmangel.
  • Ved uforklarlig blødning, blå mærker, småblødninger i hud- og slimhinder, blodmangel, vedvarende feber eller ondt i halsen skal du straks kontakte din læge, da behandlingen med Asacol® måske skal ophøre. Sædvanligvis tages blodprøver før behandlingsstart og 14 dage senere samt yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages derefter blodprøver hver 3. måned.
  • Nedsat lungefunktion, især ved astma.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Samtidig anvendelse af azathioprin eller 6-mercaptopurin (immunundertrykkende middel) kan øge risikoen for påvirkning af knoglemarven.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Små mængder af Asacol® går over i modermælken og kan give diarré hos barnet. Du bør derfor kun amme efter aftale med lægen. 

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at hæmme dannelsen af betændelsesfremmende stoffer i tarmen. 
  • Bedring indtræder som regel efter dage til ugers behandling.
  • Halveringstid i blodet (T½) er 40-70 minutter.

Lægemiddelformer

Enterotabletter. 1 enterotablet indeholder 400 mg eller 800 mg mesalazin.
Suppositorier. 1 suppositorie indeholder 500 mg mesalazin.
Rektalvæske, suspension i enkeltdosisbeholdere. 1 enkeltdosis indeholder 1 g mesalazin. 

Hjælpestoffer

Farve:
Jernoxider og jernhydroxider (E172) : enterotabletter 400 mg, enterotabletter 800 mg
Konservering:
Natriumbenzoat (E211) : rektalvæske, suspension 1 g
Andre:
Lactose : enterotabletter 400 mg, enterotabletter 400 mg  (2care4) , enterotabletter 400 mg  (EuroPharmaDK) , enterotabletter 800 mg, enterotabletter 800 mg  (Paranova Danmark) , enterotabletter 800 mg  (Orifarm)
Natriummetabisulfit : rektalvæske, suspension 1 g

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept enterotabletter 400 mg 100 stk (blister) 316,65
Recept enterotabletter 400 mg  (2care4) 100 stk. (blister) 259,00
Recept enterotabletter 400 mg  (EuroPharmaDK) 100 stk. (blister) 281,45
Recept enterotabletter 400 mg 300 stk. (3x100) (blister) 803,50
Recept enterotabletter 400 mg  (2care4) 300 stk. (blister) 878,00
Recept enterotabletter 400 mg  (EuroPharmaDK) 300 stk.
Recept enterotabletter 800 mg 60 stk (blister) 440,45
Recept enterotabletter 800 mg  (Paranova Danmark) 60 stk. (blister) 437,25
Recept enterotabletter 800 mg  (Orifarm) 60 stk.(blister) 443,00
Recept enterotabletter 800 mg 180 stk. (blister) 1.286,20
Recept enterotabletter 800 mg  (Paranova Danmark) 180 stk. (blister) 1.276,05
Recept enterotabletter 800 mg  (Orifarm) 180 stk. (blister) 1.290,00
Recept enterotabletter 800 mg  (2care4) 180 stk. (blister) 1.286,20
Recept suppositorier 500 mg 60 stk. (blister) 323,95
Recept rektalvæske, suspension 1 g 7 x 100 ml 217,90

Substitution

enterotabletter 400 mg kan substitueres med:
Lixacol (Parallelimport), Mesalazin,  400 mg
Octasa (Parallelimport), Mesalazin,  400 mg
 
enterotabletter 800 mg kan substitueres med:
Octasa (Parallelimport), Mesalazin,  800 mg
 
suppositorier 500 mg kan substitueres med:
Mesasal sanofi-aventis, Mesalazin,  500 mg
 
rektalvæske, suspension 1 g kan substitueres med:
Pentasa Ferring, Mesalazin,  1 g
 

Identifikation og foto

Enterotabletter  400 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Brun
Mål i mm: 5,9 x 14,8
enterotabletter 400 mg
 

Enterotabletter  800 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Brun
Mål i mm: 8,2 x 17,3
enterotabletter 800 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-08-29. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...