Cymevene®

J05AB06
 

Cymevene® er et middel mod virusinfektioner

Virksomme stoffer

Anvendelse

Cymevene® anvendes til: 

  • Forebyggelse og behandling af infektion med cytomegalovirus (CMV) ved nedsat immunforsvar, fx i nethinden hos AIDS-patienter
  • Forebyggelse i forbindelse med organ- og knoglemarvstransplantation.

 

Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som pulver til koncentrat til infusionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre. 

 

Voksne og børn over 12 år 

  • Dosis er individuel. Sædvanligvis 5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time i 14-21 dage, herefter sædvanligvis 5 mg pr. kg legemsvægt i døgnet.
  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber, Nedsat appetit, Træthed.
Diarré, Kvalme, Mavesmerter, Opkastning.
Hoste, Åndenød.
Blodmangel.
Hovedpine.
Betændelse i huden.
Luftvejsinfektion, Svampeinfektion.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Influenzalignende symptomer, Kraftesløshed, Kulderystelser, Reaktioner på indstiksstedet, Smerter, Utilpashed, Vægttab.
Betændelse i bugspytkirtlen, Forstoppelse, Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Smagsforstyrrelser, Synkebesvær, Sår i munden.
Lavt blodtryk.
Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Brystsmerter.
Ledsmerter, Muskelkramper, Muskelsmerter, Rygsmerter.
Angst, Depression, Forvirring, Kramper, Nedsat følesans, Nervebetændelse fx på arme og ben, Svimmelhed, Søvnløshed, Ændring i hudens følesans.
Betændelse i hudens dybere lag, Hudkløe, Hududslæt, Hårtab, Øget svedtendens  (om natten).
Blodforgiftning, Overfølsomhed.
Forhøjet kreatinin i blodet, Påvirkning af nyrerne, Urinvejsinfektion.
Hævelse inde i øjet, Nethindeløsning, Sorte pletter for øjnene, Synsforstyrrelser, Øjenbetændelse, Øjensmerter, Øresmerter.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hjerterytmeforstyrrelser.
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer.
Hallucinationer, Psykoser, Rysten, Uro og rastløshed.
Blod i urinen, Nedsat evne til at få børn  (hos mænd), Nyresvigt.
Høretab.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Probenecid (middel mod urinsyregigt) øger virkningen af Cymevene®.
  • En lang række kræftmidler samt visse virusmidler øger risikoen for alvorlige bivirkninger i tarm, knoglemarv og hud.
  • Cymevene® øger virkningen af zidovudin (HIV-middel) og kombinationen bør undgås.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

  • Virker ved at hæmme dannelsen af cytomegalovirus.
  • Halveringstiden i blodet () er:
    • 2-4 timer (ved normal nyrefunktion)
    • op til ca. 30 timer hos patienter med meget dårligt fungerende nyrer.

Håndtering og holdbarhed

Bemærk: Ved håndtering af Cymevene® skal du være forsigtig. Se medfølgende brugsvejledning. 

Lægemiddelformer

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 500 mg ganciclovir (som natrium). 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 500 mg 5 htgl. a 500 mg 1.077,10
 
 
 

Revisionsdato

2018-01-03. Priserne er dog gældende pr. mandag den 9. april 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...