Sovemidler, chlomethiazol

 
Clomethiazol er et beroligende og søvnfremkaldende middel, der har en anden kemisk struktur end de andre omtalte sovemidler. Det anvendes i nogle lande, bl.a. Sverige, til behandling af abstinenser ved alkoholmisbrug.

Midlet anvendes kun i begrænset omfang som sovemiddel, og dets fordele og begrænsninger sammenlignet med andre sovemidler er ikke ordentligt undersøgt.

Den beroligende og angstdæmpende virkning skyldes, at stofferne påvirker nogle signalstoffer i hjernen, men den præcise virkningsmekanisme er ikke afklaret.