Hvad finder jeg ikke i min.medicin.dk?

Revisionsdato: 25.08.2016

 

Vi har bemærket, at en lang række søgninger i min.medicin.dk ikke giver noget brugbart resultat. Her forsøger vi at beskrive hvorfor. 

Hvad er med i min.medicin.dk?

  • Alle registrerede og markedsførte lægemidler i Danmark.
  • SAD-præparater. SAD står for Sygehus Apotekerne i Danmark, og er medicin der fortrinsvis produceres og bruges på danske sygehuse.
  • Ernæring (drikke eller sonde), hvor du kan få 60% tilskud fra sygesikringen.
  • Vacciner, som kun leveres fra Statens Serum Institut.

Hvad er ikke med i min.medicin.dk?

Varer, som kan købes på apoteket, men ikke er lægemidler, fx  

  • Aftamed mod blister i munden
  • Complan, som er ernæringstilskud
  • Cationorm mod tørre øjne
  • Helosan, Calmoril og Locobase - fed creme
  • Hibiscrub desinfektionsmiddel med chlorhexidin
  • Jern C eller Hemojern mod jernmangel
  • Removax mod ørevoks.
  • Medicin til dyr, fx Frontline og Banminth

 

En lang række vitaminpiller, kalktabletter og kosttilskud som ikke er registreret som lægemidler, fx  

  • Hørfrø
  • Mablet, som indeholder magnesium
  • Multitabs - vitaminpiller
  • Unikalk - kalktabletter, evt. med D-vitamin
  • Q10 - tabletter.

Vi omtaler heller ikke:

  • En lang række sygdomme, som ikke behandles medicinsk, fx hælspore, autisme (se Autismeforeningen)
  • Tilladelsespræparater, som er specielle lægemidler, der kun udleveres på hospitalet efter specialtilladelse, fx Ursofalk.
  • Udgåede lægemidler.

 

Du har søgt på  

Derfor fik du ikke noget resultat  

Amantadin 

Ikke markedsført i Danmark, må kun udleveres på specialtilladelse. Anvendes mod Parkinsons sygdom

Corotrop 

Ikke markedsført i Danmark. Indeholder milrenon. 

Celeston 

Ikke markedsført i Danmark. Injektionsvæsken indeholder Betamethason, anvendes kun på sygehuse.  

Dekristol 

Ikke markedsført i Danmark. Indeholder vitamin D3

Epistatus 

Tilladelsespræparat. Anvendes mod epilepsi. 

Etidronat 

Stoffet er udgået. Der findes andre midler mod knogleskørhed

Liothyronin 

Ikke markedsført i Danmark. Der findes andre lægemidler mod for lavt stofskifte

Marinol 

Ikke markedsført i Danmark, må kun udleveres på specialtilladelse, fx ved sklerose. Indeholder cannabinol, som også findes i hash. 

Oriptan 

Markedsført i Sverige. Indeholder sumatriptan

Ospolot 

Ikke markedsført i Danmark. Mod epilepsi

Proursan 

Ikke markedsført i Danmark, må kun udleveres på specialtilladelse. Indeholder ursodeoxycholsyre, som påvirker vores galdesyrer. 

Ursofalk 

Ikke markedsført i Danmark, må kun udleveres på specialtilladelse. Indeholder ursodeoxycholsyre, som påvirker vores galdesyrer. 

Xipamid 

Ikke markedsført i Danmark. Virker vanddrivende og vil derfor blive betragtet som doping i forbindelse med sport, se Doping og medicin

 

 

Forfatter(e)