Apoteket skal oplyse om billigste lægemiddel

Publiceret: 08.07.2011

De ansatte på landets apoteker er nu forpligtet til altid at informere dig, hvis der findes et billigere alternativ til det præparat, du har fået ordineret, og desuden oplyse dig om prisforskellen. Det gælder også i de tilfælde, hvor apoteket ikke selv har det billigste præparat på lager. 

 

Den eneste undtagelse for reglen er, når den ordinerende læge har fravalgt muligheden for substitution (skrevet "ej S"). 

 

Tidligere har kunderne ikke altid kunnet være sikre på, at personen bag disken på et apotek oplyste dem om prisen på et eventuelt billigere godkendt alternativ til det præparat, lægen havde ordineret.