Mulige alvorlige bivirkninger ved Picato®

Publiceret: 28.01.2020

 

Lægemiddelstyrelsen orienterer om, at man i øjeblikket undersøger, om der er en sammenhæng mellem brug af Picato® og risiko for udvikling af hudkræft.  

 

Picato er et middel mod solkeratoser (aktiniske keratoser). Solkeratoser er ru og skællende områder i huden, ofte på steder der er udsat for sollys som fx i ansigtet, hårbunden og på hænder. 

 

Kontakt læge, hvis du bruger Picato® 

Mens myndighederne gennemgår data, må patienter ikke længere bruge Picato® gel til behandling af solkeratoser. Kontakt den læge, der er ansvarlig for din behandling, hvis du bruger Picato®. 

 

Patienter, der har brugt Picato®, skal være opmærksomme på - og omgående søge læge - hvis de oplever hudforandringer på områder i huden behandlet med Picato®.  

 

Læs hele nyheden på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside