Nyt om "Behandlerfarmaceuter"

Publiceret: 02.07.2019

 

Fra den 1. juli 2019 kan "Behandlerfarmaceuter" genordinere visse typer medicin på apoteket. 


Det betyder for eksempel, at en borger kan gå på apoteket i weekenden og hente insulin, p-piller eller inhalatorer mod KOL uden at skulle forbi lægevagten for at forny recepten. 

 

Hvad er en behandlerfarmaceut? 

Behandlerfarmaceuter er farmaceuter, der er ansat på apotek, og som har taget et kursus i behandlerfarmaci. 

Kurset skal klæde dem på til at vurdere, om det er forsvarligt at genordinere medicin til patienter, der allerede er i stabil behandling.  

 

Se listen over den medicin, som autoriserede behandlerfarmaceuter må genordinere. 


Fakta om behandlerfarmaceuter  

  • Behandlerfarmaceuter kan genordinere visse receptpligtige lægemidler som p-piller, insulin og inhalatorer til behandling af KOL.
  • Lægemidlerne må kun genordineres én gang, i mindste pakning og kun til patienter, der er i stabil lægeordineret behandling.
  • Behandlerfarmaceuten må ikke foretage genordination til gravide, ammende eller børn under 15 år.
  • Genordination må ikke ske, hvis patientens behandlende læge har modsat sig.
  • Behandlerfarmaceuten skal orientere patientens behandlende læge om genordinationer og dokumentere orienteringen efterfølgende.

 

Læs mere i nyheden om behandlerfarmaceuter på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside