Fenytoin DAK tabletter udgår

Publiceret: 15.12.2015

Fenytoin "DAK" tabletter, som bruges til at forebygge visse typer epileptiske anfald og i sjældne tilfælde til behandling af hjerterytmeforstyrrelser, markedsføres ikke længere i Danmark. Det skriver Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside 15. december 2015. 

  

Der findes ikke andre lægemidler med phenytoin på markedet i Danmark, men det er fortsat muligt for danske patienter at få alternative phenytoin-præparater udleveret, hvis patientens læge søger Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse til phenytoin-præparater med markedsføringstilladelse fra udlandet. 

Derudover er det muligt at få fremstillet phenytoin-tabletter magistrelt på recept på Glostrup Apotek og Skanderborg Apotek uden dispensation fra Lægemiddelstyrelsen. 

  

Se hele nyheden på Sundhedsstyrelsens hjemmeside