Risiko for medfødte misdannelser ved valproat
Myndighederne har efter gennemgang af alle bivirkninger på europæisk niveau udsendt skærpede advarsler vedrørende sikkerheden af lægemidler med valproat. Valproat anvendes til behandling af epilepsi og maniske episoder i forbindelse med bipolar lidelse.
Børn, som i fosterstadiet udsættes for valproat, har høj risiko for at få alvorlige udviklingsforstyrrelser (op til 40 % af børnene) og/eller medfødte misdannelser (cirka 10 % af børnene).
Derfor bør valproat ikke anvendes af piger (hverken børn eller teenagere), kvinder i den fødedygtige alder eller gravide kvinder, medmindre anden behandling ikke er effektiv eller ikke kan tåles.
Hvis du er i behandling med et lægemiddel med valproat (Orfiril®, Delepsine®, Deprakine® Depakine Retard eller Depakine Chrono) og bliver gravid eller påtænker at bliver det, skal du kontakte din læge hurtigst muligt, så I sammen kan fastlægge den mest optimale behandling for både dig og barnet under din graviditet.