Tomme medicinglas Nitroglycerin "DAK"

Publiceret: 21.10.2014

Sundhedsstyrelsen informerer om, at der er fundet enkelte tomme medicinglas af Nitroglycerin DAK resoribletter fra Takeda Pharma på markedet, og at der derfor er en lille risiko for, at beholdere af disse produkter har været tomme, da de blev solgt. Det gælder begge styrker og alle pakningsstørrelser.  

  

Sundhedsstyrelsen opfordrer alle, der har købt Nitroglycerin DAK til at kontrollere, at der er medicin i beholderen. 

  

Sundhedsstyrelsen skriver desuden: "Hvis beholderen var tom, da den blev udleveret fra apoteket, kan man henvende sig på apoteket, hvor produktet vil blive ombyttet. 

Vær opmærksom på, at produkterne også kan være en del af førstehjælpskasser på skibe og i fly. 

Der er ikke problemer med kvaliteten af resoribletterne. Fejlen er udelukkende, at der kan være tomme pakninger." 

  

Nitroglycerin bruges til behandlingen af angina pectoris (hjertekrampe). 

  

Læs mere i nyheden Tomme medicinglas med medicin mod hjertekramper på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.