Udbrud af mæslinger på Sjælland

Publiceret: 11.02.2011

Sundhedsstyrelsen melder om udbrud af mæslinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Foreløbig er registreret seks tilfælde af mæslinger hos unge og voksne. 

 

De fleste børn er i dag vaccineret mod mæslinger og er på den måde beskyttet mod at få sygdommen. Børn i Danmark vaccineres mod mæslinger, når de er 15 måneder og 4 år. Læs mere om Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram. Når et barn er mellem 4 og 6 måneder, er det beskyttet mod sygdommen via moderens antistoffer, som barnet får via modermælken. 

 

Er du i tvivl om, du eller dit barn har mæslinger, så hold jer hjemme for ikke at smitte andre og kontakt lægen pr. telefon. 

 

Hvordan behandles mæslinger?
Mæslinger kan som sådan ikke behandles, men symptomerne kan evt. lindres med smertestillende medicin. Hvis du ikke har været vaccineret mod mæslinger tidligere, kan en vaccine evt. forkorte og mildne forløbet af sygdommen. 

 

Sørg for at hvile dig, drik rigeligt med væske og pak dig ikke for tæt i dyner og tæpper, hvis du har høj feber. Det er vigtigt, at du kan komme af med varmen, når du har feber. 

 


Læs mere om mæslinger på medicin.dk eller læs nyheden på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.