Nyt fælles vaccinationsregister

Publiceret: 31.01.2013

Nu kan du finde dine vaccinatioer i et nyt fælles register, som både borgere og sundhedsfagfolk har adgang til. 

  

Statens Serum Institut skriver: 

  

"Det Danske Vaccinationsregister (DDV) er en elektronisk løsning, der giver sundhedspersonale og borgere adgang til et fælles vaccinationskort med et samlet overblik over givne og planlagte vaccinationer. 

  

Adgang til DDV for borgere og sundhedspersonale forventes klar til brug 1. februar 2013, via henholdsvis www.FMK-online.dk og www.sundhed.dk

  

Login kræver enten digital medarbejdersignatur eller NemID. Det er meningen, at DDV på længere sigt også skal integreres i de lokale lægepraksissystemer." 

  

Hvad kan du finde på DDV? 

På DDV kan du bl.a. finde oplysninger om børnevaccinationer og andre vaccinationer fra 1996 og frem. Der kan gå op til tre måneder, fra en vaccination er givet, til du kan se den i DDV. DDV indeholder ikke oplysninger om vaccinationer, der er givet på skadestue og sygehus eller rejsevaccinationer, hvis de ikke er udskrevet på recept. 

  

Både sundhedspersonale og borgere kan selv oprette vaccinationer på vaccinationskortet. 

  

Læs hele nyheden på Statens Serum Instituts hjemmeside