Influenzaen har ramt Danmark

Publiceret: 04.01.2013

Har du feber, smerter i muskler og led, hovedpine og ondt i halsen eller hoster du og er forkølet? Så har du måske influenza

  

Statens Serum Institut skriver nu, at influenzaen har ramt Danmark. Der tilføjes dog, at der endnu ikke er tale om så mange syge personer, at man kan kalde det for en egentlig epidemi. 

  

Influenza er generelt ufarligt for yngre, raske mennesker. Kun for særligt udsatte grupper, som fx personer med nedsat immunforsvar eller ældre og svagelige, kan influenza udgøre en egentlig risiko. Hvis en gravid får sygdommen, har hun let forhøjet risiko for at få alvorlige komplikationer. Derfor tilbydes gravide vaccination mod influenza i 2. og 3. trimester. Gravide kan i år vaccineres gratis indtil 1. marts 2013. 

  

Har du influenza? 

Typiske symptomer på influenza er 

Vær opmærksom på, at disse symptomer også kan skyldes andre sygdomme. 

  

Vil du gerne vide med sikkerhed, om du har influenza, så kontakt din læge. Han/hun kan undersøge dig ved at tage en slimprøve fra din næse eller dit svælg. 

  

Læs om influenza 

Læs nyheden på Statens Serum Instituts hjemmeside