Kostråd ved irritabel tarm

Revisionsdato: 30.04.2018

Ved irritabel tarm vil mange opleve, at den mad, de spiser, er årsag til symptomerne eller forværrer dem. Fokus i behandlingen har hidtil været fibre i form af groft brød, grøntsager og frugt, væske og motion, men især fibre har hos flere gjort symptomerne værre. Personer, som har forstoppelse, som det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få flere fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller. Ro og regelmæssighed i forhold til måltider og toilettider er vigtige elementer i behandlingen af irritabel tyktarm.  

 

Generelle kostråd ved irritabel tarm 

  • Måltiderne bør indtages regelmæssigt i rolige omgivelser.
  • Undgå at springe måltider over eller have for lange tidsintervaller imellem måltiderne.
  • Indtag minimum 1,5 liter væske daglig, især vand og andre ikke-koffeinholdige drikke.
  • Reducér mængden af te og kaffe til højst 3 kopper dagligt.
  • Fordel og reducér evt. kostfibre over hele dagen (fx rugbrød og brune ris)
  • Reducer eller undgå kulhydratindtag af rugbrød, blomkål, champignon, hvidløg og løg, og tørrede bælgfrugter
  • Begræns indtaget af frisk frugt til højst 3 portioner (á 80 gram) dagligt
  • Undgå sorbitol (kunstigt sødemiddel, der findes i tyggegummi, diabetes- og slankeprodukter)
  • Oppustethed og luftdannelse kan undertiden afhjælpes ved indtag af havreholdig morgenmad. Der kan suppleres med hørfrø og loppefrøskaller.
  • Reducér indholdet af laktose

 

Low FODMAP diet  

Undersøgelser viser, at 50-70% af patienterne med irritabel tarm, særligt ved luft og oppustethed, får det bedre med diæten "Low FODMAP diet". Diæten kan også hjælpe patienter med irritabel tarm med enten vekslende afføring eller overvejende forstoppelse. 

Low FODMAP diet er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Diæten kan dog være vanskelig at overholde og kræver motivation fra den, som skal følge diæten. 

 

Hvad betyder FODMAP?  

FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: 

  • Fermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen
  • Oligosakkarider - en gruppe af kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder)
  • Disakkarider - en gruppe af kulhydrater, der består af to molekyler
  • Monosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle
  • And - står for "og"
  • Polyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol.

 

Diæten går ud på at nedbringe mængden af luftudviklende fødevarer, der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. 

 

Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås  

Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kikærter, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer.  

(Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) 

 

Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling.  

(Ananas, appelsin, banan og jordbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) 

 

Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, spelt (med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og moderate mængder havre. 

 

En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af laktoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje laktose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten laktosefri produkter.  

 

Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble og pære.  

 

Ved forstoppelse  

Hvis problemet overvejende er forstoppelse, kan det hjælpe, hvis mængden af fibre øges i maden. Fibre findes i rugbrød, groft franskbrød, groft knækbrød, havregryn, groft mel, fuldkornspasta, fuldkornsris, kartofler, grøntsager, hørfrø, frugt og nødder. Spiser man flere fibre, får man sædvanligvis mere regelmæssig afføring. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, tarmbevægelserne stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Læs også artiklen om fiberrig kost.  

Forfattere