Kostråd ved Crohns sygdom

Revisionsdato: 30.04.2018

Crohns sygdom kræver ikke særlige diæter, men et flertal af patienterne vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og der kan være fødevarer, der ikke længere tåles. 

Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer (diarré, oppustethed og mavesmerter). Det er kun den enkelte, der kan mærke det, og derfor ændrer mange deres kost.  

 

Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen, som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. 

 

Generelt om ernæring ved Crohns sygdom 

Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller som følge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket.  

 

Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme. Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. 

Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter.  

 

Hvad skal man spise? 

Der er ingen særlig diæt, som man skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge. Diæten kunne hedde: ”Spis varieret.” 

 

Spis varieret 

  • Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig
  • Spis mere grønt og frugt (600 g daglig)
  • Spis mere fisk (alle former, 300 g pr uge)
  • Spis mindre kød (max 500 g/uge, undgå forarbejdet kød)
  • Tænk på sukker som et krydderi
  • Spar på emulgatorer (dressing, færdige varer)
  • Spar på fedt - alle slags
  • Spis mindre lyst brød (fattigt på fibre, proteiner, næringsstoffer).

 

Alle patienter med Crohns sygdom bør spise en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af fedt og simple kulhydrater (såsom sukker og laktose) har gavnlig effekt.  

 

Protein 

Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (tilskudsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist. 

 

Fisk og fiskeolie 

Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg kan omega-3-fedtsyrer dog ikke mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet.  

Sild 

Kulhydrat 

Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved Crohns sygdom kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring.  

 

Kostfibre 

Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Ved colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion.  

Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm. En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener.  

 

Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Spørgeskemaundersøgelser tyder på, at 20 - 40 % af voksne med inflammatorisk tarm uden aktiv betændelse har irritabel tyktarm. 

 

Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm.  

 

Alkohol 

Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved Crohns sygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre.  

 

Tilsætningsstoffer 

Der er for nylig kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene.  

Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum.  

 

Mælk: Ca. en tredjedel af patienter med Crohns sygdom, og særligt ved opblussen af sygdommen, har Laktoseintolerans. De tåler ikke mælk, fordi de i tarmslimhinden mangler det enzym (laktase), der spalter mælkesukker (lactose). Får du tarmluft, diarré eller andet ubehag efter at have indtaget mælk, kan du med fordel erstatte almindelig mælk, yoghurt og fløde med laktosefri fødevarer. Mælk er en vigtig kilde til protein og kalk. Får du slet ikke mælk, bør du dække behovet for protein på anden vis og tage et kalktilskud for at undgå Knogleskørhed

 

Vitaminer og mineraler 

Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler. Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille. 

 

  • Vitamin B12. Ved sygdom eller operation i tyndtarmen bliver du undersøgt for, om du mangler vitamin B12. Er vitamin B12 lavt, tilbydes du behandling med vitamin B12-indsprøjtninger eller tabletter.
  • Kalk. Kalk findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost og visse grøntsager som broccoli og grønkål. Tilskud af kalk tages sammen med vitamin D, som øger optagelsen af kalk i tarmen. Under behandling med prednisolon (binyrebarkhormon) skal du altid have tilskud af kalk og vitamin D for at undgå udvikling af knogleskørhed (osteoporose).
  • Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved en blodprøve og kan skyldes blødning eller kronisk sygdomsaktivitet. Jerntilskud kan fås som tabletter eller gives som indsprøjtninger af jern gennem en blodåre efter rådgivning hos lægen. Hvis jerndepoterne er normale, er jerntilskud ikke nødvendigt.

 

Du kan få mere information hos Colitis-Crohn Foreningen

Forfattere