Håndvask eller sprit?

Revisionsdato: 01.05.2018

Hvorfor er grundig håndvask og nys i ærmet SÅ vigtigt? 

 

Hvorfor nu det? 

Når du nyser, står der en byge af bittesmå dråber ud af næsen, som spredes med stor kraft. I hver af de små dråber er der smitstof, fx influenzavirus. 

Nogle af dråberne er så små, at de kan holde sig flyvende i et stykke tid og dermed smitte personer, der står på nogen afstand af den, der nyser. 

 

Hvad har håndhygiejne og influenza med hinanden at gøre? 

Hvis du nyser eller hoster i hånden, som mange af os har lært af vores forældre, vil hænderne blive våde af de mange små dråber. Det betyder, at smitstoffet, fx virus, befinder sig i stort antal på håndfladen. Efter et stykke tid er hånden tør igen, fordi vi har varme hænder, og væsken fordamper hurtigt. 

 

Smitstoffet er dog ikke "hoppet af", og det betyder, at du giver mange virus videre, når du giver en anden et håndtryk. Når den, du har trykket i hånden, så gnider sig i øjnene, sutter på fingeren eller piller næse, føres smitstof lige op på de slimhinder, der er indgangsporten for sygdommen. Fra det er sket, går der oftest kun et par dage, før den pågældende lægger sig syg. Det betyder, at selv om det er en sygdom, der let spreder sig ved host og nys, gennem dråber, der flyver rundt, så er hænderne også meget vigtige i spredningen af infektionen.  

 

Når man anbefaler, at du nyser i ærmet, er det således for at undgå, at smitstof kommer på vores hænder og derfra videre til andre gennem et håndtryk. 

 

Hvad har vi normalt på hænderne? 

Der er mikroorganismer overalt på os. I tarmen, hvor der er flest, er der 1.000 milliarder bakterier i et gram afføring. Når vi har været på toilettet, er det derfor let at forstå, at vi får store mængder tarmbakterier på hænderne. 

 

På huden er der normalt store mængder af meget fredelige bakterier. Alle disse bakterier lever vi fint med, så længe de bliver, hvor de er. De bakterier, vi normalt har på hænderne, har alle andre også, og der sker dermed ikke noget ved at bytte rundt på dem ved håndtryk. Hvis vi derimod har en sygdomsfremkaldende bakterie eller virus på hænderne, er håndtrykket med til at sprede smitten. 

 

Hvordan vasker du hænder korrekt? 

Det bedste er at bruge flydende sæbe. Du kan også bruge fast sæbe, men det er vigtigt, at sæben er tør, når du bruger den. Hvis du bruger et stykke sæbe, er det derfor en god idé at bruge et magnetophæng, så sæben tørrer mellem brug. Hvis et stykke sæbe ligger i en sæbeskål og svømmer i vand, vil der i vandet og på sæbens overflade kunne findes store mængder virus og bakterier. Det betyder, at den næste, der bruger den våde sæbe, vil kunne blive smittet. 

 

Hvis du skal vaske hænderne bedst muligt, skal du også fjerne ringe og helst også armbåndsuret, så håndvasken får størst effekt. Under fingerringe og armbåndsuret gemmer der sig store mængder bakterier og virus. 

 

Håndvask 

 

Når du vasker hænder, skal du sikre dig, at både håndflade og håndryg, alle fingre og mellemrummet mellem fingrene bliver vasket. Når hænderne tørres, skal du bruge et tørt og rent håndklæde. I håndklædet afsætter du jo en del af de bakterier og virus, du har på hænderne. 

 

Selvom du har vasket hænderne grundigt, vil der stadig sidde bakterier og virus på dine hænder. Det er derfor en god ide også at bruge håndsprit. 

 

Hvordan skal du bruge håndsprit korrekt? 

I flere supermarkeder, på apoteket og andre steder kan du købe sprit til hånddesinfektion. Desinfektion er navnet for en proces, der nedsætter mængden af bakterier og virus meget. Det er kun sterilisation, der er mere effektivt; her fjerner du helt virus og bakterier, men det kræver opvarmning til meget høje temperaturer. 

 

Håndsprit indeholder udover sprit også et stof, fx glycerol, som sikrer, at huden ikke tørrer ud. Ligesom ved håndvask skal du tage ringe og armbåndsuret af for at sikre den bedst mulige desinfektion af dine hænder. 

 

Du hælder et par milliliter ud i hånden og gnubber derefter hænderne mod hinanden, så spritten fordeles på håndflader, på håndryggen, på fingrene og mellem fingrene. Du skal gnubbe og gnide, indtil huden er helt tør. 

Når du både har vasket hænder grundigt og gnubbet dem med håndsprit, har du gjort, hvad du kunne for at nedsætte risikoen for at smitte. 

 

 

Gode råd ved håndvask  

Gode råd ved håndsprit  

 

  • Brug sæbe, og sæben skal være tør
  • Fjern fingerringe og armbåndsuret
  • Tør hænderne i et tørt og rent håndklæde.

 

 

  • Brug et par milliliter ad gangen
  • Fordel spritten på håndflade, håndryg og fingre
  • Gnub, indtil huden er tør.

 

 

FUP ELLER FAKTA? 

 

Det er farligt at bruge sprit på hænderne. 

FUP! Det er mere skånsomt for huden at bruge håndsprit end håndvask. Håndvasken fjerner en del fedtstof fra huden og tørrer dermed huden ud. Håndspritten er tilført fx glycerol, som sørger for, at huden bliver fedtet igen. 

 

Du kan blive taget for spritkørsel efter brug af håndsprit. 

FUP! Spritdampene er ufarlige at indånde, og man kan ikke måle spritten i blodet, efter du har brugt håndsprit. Du kan derfor uden problemer køre bil efter at have brugt håndsprit. Det skal dog understreges, at håndsprit er farligt at drikke, da spritprocenten er meget høj, og at det er farligt at bruge, hvis der er åben ild, fx tændte stearinlys i nærheden. Håndsprit er meget brændbart pga. den høje spritprocent. Du skal derfor opbevare spritten fornuftigt, dvs. uden for børns rækkevidde og væk fra åben ild. 

 

Sprit virker på alle virus og bakterier. 

FUP! Sprit virker ikke på alle virus og bakterier, men det virker på de fleste. Det virus, der giver den såkaldte "Roskildesyge", som er en sygdom, der giver diarré og opkastning, dør ikke af håndsprit. Hvis du har diarré eller kaster op, er det meget vigtigt, at du vasker hænder grundigt og bruger håndsprit. 

 

Vi kan mindske sygdom ved brug af håndvask og håndsprit. 

FAKTA! Hvis vi alle brugte håndvask og håndsprit meget mere konsekvent, ville spredning af forkølelse og influenza ikke finde sted nær så let, som det sker i dag. Sygefraværet hos voksne og især hos børnene, der er mest modtagelige, ville falde meget. 

 

Forfattere