Lægebesøg, når du har diabetes

Revisionsdato: 23.09.2016
Hvis du har diabetes, er det vigtigt, at du hyppigt går til kontrol hos lægen for at mindske risikoen for følgesygdomme.

Lægebesøg når du har diabetes
Når du har diabetes, er der risiko for, at du kan udvikle en række følgesygdomme. Det gælder uanset, om du har Diabetes type 1 eller Diabetes type 2. Risikoen stiger med det antal år, du har haft diabetes, og hænger bl.a. sammen med, hvor godt din sygdom har været reguleret. 

 

En hyppig følgesygdom til diabetes er ødelæggelse af kroppens små og store blodkar. Hvis de små blodkar ødelægges, kan det give 

  • nedsat syn (retinopati)
  • dårlig nyrefunktion (nefropati)
  • nervebetændelse (neuropati).

 

Hvis de store blodkar ødelægges, kan det give 

 

Der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at undgå eller begrænse udviklingen af disse følgesygdomme. Du mindsker risikoen betydeligt, hvis du sørger for at leve sundt, undgår tobak, har et stabilt blodsukker, et normalt blodtryk og lavt kolesteroltal

 

Blodsukkeret kontrolleres hos lægen 

 

Behandlingskontrol
Rutinemæssige besøg hos din læge og en større kontrol én gang om året sikrer, at din behandling er optimal. Samtidig kan lægen se efter tidlige tegn på følgesygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler disse lægebesøg, hvis du har diabetes: 

 

 

Rutinemæssigt besøg 2-4 gange om året 

Ved årskontrol suppleres med: 

Kontrol af 

 

Vurdering af symptomer på neuropati 

 

 

Dine fødder undersøges for sår og for 

  • tegn på nervebetændelse (nedsat følesans, smerter og foddeformitet)
  • tegn på nedsat kredsløb (kold, bleg, glat hud, manglende behåring og nedsat eller manglende puls i fodens blodårer).

Gennemgang af dine egne målinger af ditblodsukker 

 

Øjenundersøgelse 

En øjenlæge vil undersøge dine øjne for forsnævringer i øjets små blodkar, nethindeforandringer og udvikling af grå stær

Samtale om 

 

  • hvordan din medicin virker, og om der er behov for justering af din behandling.
  • din hverdag med diabetes.

 

Undersøgelse for nyresygdomme
Kontrol af din nyrefunktion sker ved hjælp af en urinprøve, hvor man tjekker mængden af albumin (æggehvidestof) i din urin. 

Behandlingsplan 

Du og din læge vil sammen fastlægge en plan for din behandling og finde ud af, om du har behov for patientuddannelse. 

Undersøgelse foråreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme: 

Du får taget et elektrokardiogram (ekg) og en række blodprøver for at vurdere dit 

 

  • total-kolesterol - i daglig tale kaldet "kolesteroltallet"
  • HDL-kolesterol - kaldet "det gode" kolesterol
  • LDL-kolesterol - kaldet "det dårlige" kolesterol
  • triglycerid.

 

Samtale om praktiske problemer 

Det kan fx være relevante tilskud til medicin og testudstyr. 

 

I alle danske regioner findes der diabetes-ambulatorier. Din læge kan henvise dig dertil, hvis der er problemer med din diabetes, eller hvis du har behov for mere undervisning i forbindelse med din sygdom. 

 

Du kan læse mere om diabetes og følgesygdomme på Diabetes.dk