Om solcreme, D-vitamin og liv i solen…

Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, du kan gøre, er at søge skygge. Har du ikke mulighed for det, eller vil du gerne være i solen, skal du bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme. 

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse mere om kampagnen » Skru ned for solen.  

Hvordan virker solcremen? 

Produkter, der beskytter mod solen, kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg altid en vandfast solcreme, da den holder bedre. 

Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for at blive solskoldet. Men vær opmærksom på, at risikoen for at få hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. 

Når du vælger en solcreme, skal du være opmærksom på: 

Om faktoren…
Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til, hvis du ikke havde solcreme på. Har en solcreme faktor 15, så vil du kunne opholde dig 15 gange så længe i solen, før du bliver rød, som hvis du ikke havde solcremen på. 

Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. 

Solkampagnen anbefaler, at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 15  på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. 

Vær opmærksom på, at faktor 30 ikke beskytter dobbelt så godt som faktor 15. Solcreme med faktor 15 stopper 93,3% af UV-strålingen fra solen, mens solcreme med faktor 30 kun stopper 3% flere stråler. 

Om UV-stråling… 

Der findes to typer UV stråling:  

De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling.  

UV-indexet viser styrken af UV-strålingen, og det viser, hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indexet er 3 eller højere, anbefaler kampagnen "Skru ned for solen", at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Du kan finde » dagens UV-index her.  

Om filter…
Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan gøres med: 

Fysisk filter
Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt, må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid.
Titaniumoxid optages ikke gennem huden. Cremer med fysisk filter kan give huden et hvidt skær, når de smøres på. Det er en vigtig del af solbeskyttelsen. Det hvide skær forsvinder hurtigt igen. 

Kemisk filter
Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag og forårsager skade. 

Miljøstyrelsen anbefaler, at børn under 12 år ikke bruger solcremer, der indeholder det kemiske solfilter 4-MBC (4-Methylbenzylidene Camphor), da stoffet er under mistanke for at være hormonforstyrrende.
Solcremer der indeholder 4-MBC, bliver ikke længere forhandlet i Danmark, men kan stadig købes i udlandet.
  

Smør rigeligt på 

Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, hvor tøjet ikke dækker.  Smører du dig fx med faktor 15 i et for tyndt lag, nedsættes beskyttelsen til ca. faktor 2.

En god tommelfingerregel er én krop - en håndfuld. Og husk at smøre ca. 20 min. før du går ud i solen . 

Når du har smurt dig med solcreme, holder virkningen i nogle timer. I 'Skru ned for solen'- kampagnen anbefales det, at du smører dig ind efter behov. Dvs. at du fx skal smøre dig igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde. Det anbefales, at børn, der leger ude mere end tre timer på en solskinsdag, sveder eller bader meget, smøres flere gange. 

Holdbarhed
Holdbarheden på de fleste solcremer er ca. to år. Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis solcremen opbevares forkert. Du skal opbevare solcremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer sand eller andet snavs ned i den, og lad den ikke ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, bør du ikke bruge den - uanset udløbsdatoen. 

Sol og medicin 

Visse typer af medicin har som bivirkning overfølsomhed over for lys, det kaldes også fotosensibilisering eller fotosensitivitet. Det betyder, at din hud bliver mere følsom over for solens stråler, når du tager medicinen.  
 Du bør være ekstra forsigtig med solen - søge skygge, bruge solcreme med højt faktortal eller dække kroppen med tøj, hvis du regelmæssigt tager medicin, som giver fotosensibilitet. Det er fx medicin, som indeholder amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser), doxicyclin (til forebyggelse af malaria), chlorpromazin (middel mod psykoser) og hydrochlorthiazid (vanddrivende middel). 

Under bivirkninger kan du se om din medicin ofte giver øget følsomhed over for lys. Det vil også stå i indlægssedlen.    

Læs mere om sol og medicin » her. 

D-vitamin og sol
Som navnet angiver anbefaler Solkampagnen, at vi skruer ned, men ikke slukker for solen. Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin. Solens stråler omdannes nemlig til D-vitamin, når den rammer vores hud. Kroppen har brug for D-vitamin, for at kunne optage kalk samt opbygge og bevare stærke knogler livet igennem. D-vitamin forebygger også en række sygdomme.

De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig i timerne midt på dagen. Om vinteren, hvor vi får meget lidt D-vitamin fra solen, bruger kroppen af det lagrede D-vitamin, der er optaget i vores krop. Huden danner ikke mere D-vitamin, når der er dannet nok. Der er derfor ikke vundet noget ved at være længe i solen – kort tid flere gange om ugen er bedst i forhold til, hvordan vi optager D-vitamin.
 

Læs mere om solbeskyttelse og solcreme på: