Lactobacillus acidophilus (mælkesyrebakterier)

Revisionsdato: 15.05.2017

Indledning 

Mælkesyrebakterier forekommer naturligt i menneskets bakterieflora og i fødevarer som fx syrnede mælkeprodukter. De formodes at virke ved at nedkæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer og dermed gøre bakteriefloraen normal.  

 

Mælkesyrebakterier
 

Anvendelse 

Bruges til at normalisere tarmfloraen for at forebygge rejsediarré og diarré i forbindelse med behandling med antibiotika, samt til behandling af diarré ved tarminfektion. 

Bruges til forebyggelse og behandling af symptomer på ubalance i den normale bakterieflora i skeden. Det gælder fx symptomer som kløe, svie, tørhed, lugt og eller øget udflåd

 

Ud over at være et naturlægemiddel findes mælkesyrebakterier også som indholdsstof i almindelige lægemidler. Se lægemidler, der har mælkesyrebakterier som indholdsstof.  

 

Virker det? 

Der er usikre holdepunkter for, at tilskud af mælkesyrebakterier kan forebygge rejsediare og diarré ved brug af antibiotika. Der er også usikre holdepunkter for, at det kan afkorte diarré ved tarminfektion. 

Der er utilstrækkelige holdepunkter for, at tilskud af mælkesyrebakterier kan bedre symptomer på infektion i skeden. 

 

Dokumentation 

Der er gennemført mange videnskabelige undersøgelser og flere af dem har vist, at tilskud af mælkesyrebakterier måske kan nedsætte risikoen for tarminfektion med bakterien Clostridium difficile. Tilskud af mælkesyrebakterier synes ikke at have nogen forebyggende effekt på anden form for diarré fx i forbindelse med antibiotisk behandling eller diarré opstået under rejser. Ved akut diarré, specielt hos børn, kan mælkesyrebakterier måske afkorte varigheden af diarré med 1-2 døgn. 

 

Få undersøgelser af beskeden videnskabelig kvalitet har vist effekt af tilskud af mælkesyrebakterier på symptomer på skedebetændelse. 

 

Der er utilstrækkelige holdepunkter for gavnlig effekt af tilskud ved irritabel tyktarm og Crohn’s sygdom (kronisk tarmbetændelse). 

 

Der er usikre holdepunkter for effekt i behandlingen af børneeksem (atopisk dermatit) og høsnue (allergisk rinit). 

 

Læs mere om undersøgelser af effekt af lactobacillus acidophilus på pro.medicin.dk

 

Bivirkninger 

Ingen bivirkninger er beskrevet. 

 

Bloddonor 

Du må gerne donere blod, hvis du tager lactobaccillus acidophilus i den mængde, som anbefales på pakningen. 

 

NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler.  

 

Yderligere information 

Læs generelt om naturlægemidler på min.medicin.dk.  

Læs kriterierne for hvilke naturlægemidler, der beskrives på min.medicin.dk

 

Se en fuld beskrivelse af mælkesyrebakterier som naturlægemiddel i produktresumeét på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

 

 

 

Referencer 

1850. Allen SJ, Martinez EG, Gregorio GV et al. Probiotics for treating acute infectious diarrhoea. Cochrane Database Syst Rev. 2010; 10(11), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21069673 (Lokaliseret 12. maj 2016) 

 

1851. Hempel S, Newberry SJ, Maher AR et al. Probiotics for the prevention and treatment of antibiotic-associated diarrhea. JAMA. 2012; 307(18):1959-69, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22570464 (Lokaliseret 12. maj 2016) 

 

2131. Alfaleh K, Anabrees J. Probiotics for prevention of necrotizing enterocolitis in preterm infants. Cochrane Database Syst Rev. 2014; 4, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24723255 (Lokaliseret 3. juni 2016) 

 

2132. Doege K, Grajecki D, Zyriax BC et al. Impact of maternal supplementation with probiotics during pregnancy on atopic eczema in childhood - a meta-analysis. Br J Nutr. 2012; 107:1-6, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21787448 (Lokaliseret 3. juni 2016) 

 

2133. Johnston BC, Goldenberg JZ, Vandvik PO et al. Probiotics for the prevention of pediatric antibiotic-associated diarrhea. Cochrane Database Syst Rev. 2011; 11, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22071814 (Lokaliseret 3. juni 2016) 

 

2134. Senok AC, Verstraelen H, Temmerman M et al. Probiotics for the treatment of bacterial vaginosis. Cochrane Database Syst Rev. 2009; 4, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19821358 (Lokaliseret 3. juni 2016) 

 

2135. Szajewska H, Skórka A, Ruszczyński M et al. Meta-analysis: Lactobacillus GG for treating acute gastroenteritis in children - updated analysis of randomised controlled trials. Aliment Pharmacol Ther. 2013; 38:467-76, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23841880 (Lokaliseret 3. juni 2016) 

 

2136. Zou J, Dong J, Yu X. Meta-analysis: Lactobacillus containing quadruple therapy versus standard triple first-line therapy for Helicobacter pylori eradication. Helicobacter. 2009; 14:97-107, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19751434 (Lokaliseret 3. juni 2016) 

 

2172. Goldenberg JZ, Ma SS, Saxton JD et al. Probiotics for the prevention of Clostridium difficile-associated diarrhea in adults and children. Cochrane Database Syst Rev. 2013; 5, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23728658 (Lokaliseret 3. juni 2016) 

 

2901. Dang Y, Reinhardt JD, Zhou X et al. The effect of probiotics supplementation on Helicobacter pylori eradication rates and sideeffects during eradication therapy. A meta-analysis. PLoS One. 2014; 9(11), http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25365320 (Lokaliseret 3. juni 2016) 

 

2902. Zajac AE, Adams AA, Turner JH. A systematic review and metaanalysis of probiotics for the treatment of allergic rhinitis. Int Forum Allergy Rhinol. 2015; 5:524-32, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25899251 (Lokaliseret 3. juni 2016) 

 

2903. Kim S0, Ah YM, Yu YM et al. Effects of probiotics for the treatment of atopic dermatitis: a metaanalysis of randomized controlled trials. Ann Allergy Asthma Immunol. 2014; 113:217-26, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24954372 (Lokaliseret 3. juni 2016)