Echinacea (Purpursolhat)

Revisionsdato: 15.05.2017

Indledning 

Echinacea er et naturlægemiddel. Echinacea udvindes fra rødderne af planten Echinacea angustifolia, Echinacea pallida eller Echinacea purpurea. Fra Echinacea purpurea udvindes også saft fra den overjordiske del af planten. Echinacea indeholder en række stoffer, som virker dæmpende på betændelser (anti-inflammatorisk effekt) og som styrker immunforsvaret. Det er ikke helt klarlagt præcis hvilke stoffer i echinacea, der virker.  

 

Echinacea 

Anvendelse 

Bruges til at lindre symptomer på forkølelse.  

 

Virker det? 

Der er gode holdepunkter for, at echinacea kan forebygge forkølelse. 

 

Dokumentation 

En analyse af 24 undersøgelser viser, at echinacea ser ud til at have en forebyggende effekt på forkølelse, men ingen effekt på varigheden eller forløbet af forkølelse. Dog skal det tilføjes, at nogle af de testede naturlægemidler i undersøgelserne også indeholdt andre planteprodukter, og at der var forskel på hvilken echinacea-art og hvilken del af planten, der var brugt.  

 

Læs mere om undersøgelser af effekt af echinacea på pro.medicin.dk

 

Bivirkninger 

De mest almindelige bivirkninger er allergiske reaktioner. Bør kun bruges i maksimalt fire uger, da længerevarende brug kan påvirke leveren. Da echinacea virker på immunsystemet, må du ikke tage det, hvis du har en autoimmun sygdom (fx leddegigt), eller tuberkulose, HIV/AIDS eller sklerose.  

 

Bloddonor 

Du må gerne donere blod, hvis du tager echinacea i den mængde, som anbefales på pakningen. 

 

NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler.  

 

Yderligere information 

Læs generelt om naturlægemidler på min.medicin.dk.  

Læs kriterierne for hvilke naturlægemidler, der beskrives på min.medicin.dk

 

Se en fuld beskrivelse af Echinacea som naturlægemiddel i produktresumeét på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

 

 

Referencer 

2896. Karsch-Völk M, Barrett B, Kiefer D et al. Echinacea for preventing and treating the common cold. Cochrane Database Syst Rev. 2014; , http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24554461 (Lokaliseret 2. juni 2016)