5 hurtige om binyrebarkhormon

Revisionsdato: 10.08.2016

1. Hvad er binyrebarkhormon? 

Binyrebarkhormoner er hormoner, der produceres i binyrerne. Binyrerne er to små kirtler, der sidder lige over nyrerne. I binyrens marv (kernen) produceres adrenalin og noradrenalin. I binyrens bark, som omgiver kernen, produceres binyrebarkhormoner. Binyrebarkhormoner kaldes også kortikosteroider. 

 

Nyrer og binyrer 

 

De vigtigste binyrebarkhormoner er mineralokortikoider og glukokortikoider:  

 

  • Mineralokortikoider regulerer kroppens vand og saltbalance.
  • Glukokortikoider hæmmer vævsreaktioner (inflammation) som hævelse, rødme, ømhed og smerter - reaktioner, som ved fx astma, allergi, gigt og atopisk eksem (børneeksem).

 

Det er ofte glukokortikoider, der refereres til, når folk almindeligvis taler om "binyrebarkhormoner".  

 

Det kaldes det  

Hvad er det?  

Blokade 

Injektion med binyrebarkhormon i et led, fx skulderen, for at dæmpe inflammation og dermed lindre smerte. 

Hormoncreme 

Salver og cremer, der indeholder binyrebarkhormon. Bruges til at dæmpe inflammation i huden, som fx ved eksem.  

Kortisol (hydrokortison) 

Et af de vigtigste glukokortikoider, der produceres i binyrebarken. 

Prednisolon og prednison 

Kunstigt fremstillet kortisol, men med fire gange kraftigere virkning end kortisol. Bruges typisk til at dæmpe inflammation. 

 

2. Hvordan virker binyrebarkhormon? 

De binyrebarkhormoner, der kaldes "glukokortikoider", virker ved at hæmme kroppens immunforsvar. Det er kroppens eget immunforsvar, der skaber symptomerne på irriteret væv (inflammation), fx hævelse, rødme og smerte. Når immunforsvaret hæmmes, hæmmes inflammationen. 

 

Man skelner mellem systemisk brug af binyrebarkhormon og lokal brug. Ved systemisk brug indtages medicinen gennem munden og fordeles dermed i hele kroppen. Ved lokal brug bruges medicinen med binyrebarkhormonet kun det sted, der behandles. 

 

3. Hvornår bruges binyrebarkhormon lokalt? 

Binyrebarkhormon bruges lokalt 

 

  • ved astma, allergi og KOL som forebyggende behandling. Binyrebarkhormon gives da lokalt som fx inhalationsspray eller næsespray. Behandlingen dæmper inflammationen i luftvejene (bronkierne) eller næsen.
  • ved fx psoriasis og atopisk eksem (børneeksem), hvor creme eller salve smøres på huden. Det mindsker hævelse, irritation og kløe og øger helingsprocessen.
  • ved leddegigt, hvor leddet gør ondt pga. inflammation. Binyrebarkhormon kan da sprøjtes direkte ind i det led, hvor inflammationen er (blokade). Det mindsker inflammation og smerte.

 

4. Hvornår bruges binyrebark systemisk? 

Binyrebarkhormon bruges systemisk 

 

  • ved behandling af akut forværring af astma eller KOL. Binyrebarkhormonet gives da i en periode som tabletter eller som indsprøjtning.
  • ved autoimmune sygdomme (sygdomme hvor immunforsvaret angriber kroppens raske væv) fx tarmlidelserne Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) og autoimmune bindevævslidelser. Behandlingen mindsker immunforsvarets angreb på det raske væv.
  • ved dårligt fungerende binyrer, hvor binyrerne ikke selv kan producere nok binyrebarkhormon.
  • ved visse former for kræft - fx for at dæmpe bivirkningerne ved den medicin man får mod kræftsygdommen (kemoterapi).

 

5. Hvilke bivirkninger giver binyrebarkhormon? 

Langvarig, systemisk brug af de kraftigste binyrebarkhormoner, vil ofte medføre alvorlige bivirkninger. Det kan fx være knogleskørhed, tynd hud, måneansigt og tøndeformet krop og tynde arme og ben.  

 

Kortere tids behandling, lokalbehandling og behandling med mildere midler giver mindre kraftige bivirkninger. Du kan læse mere om det enkelte lægemiddels bivirkninger ved at søge på medicinens navn eller indholdsstof i søgefeltet øverst på siden. 

 

Du kan også læse mere her om bivirkninger generelt. 

 

 

Læs mere om de forskellige typer binyrebarkhormoner: 

Som tabletter og injektionsvæske 

Til lokal brug i lungerne og i næsen 

Til lokalbehandling på huden 

Til lokal brug i tarmen og i endetarmen 

Til lokal brug i øjnene

 

Kilder: pro.medicin.dk, min.medicin.dk og Sundhed.dk