Hvad er en "vent og se - recept"?

Revisionsdato: 06.11.2017

Har du prøvet at bede din praktiserende læge om antibiotika for fx en bihulebetændelse og fået at vide, at det skulle du ikke have? Lægen vil så vidt muligt forsøge at undgå at give dig antibiotika, da man ved, at et øget forbrug af antibiotika øger risikoen for, at bakterier udvikler modtandsdygtighed (resistens) overfor medicinen. 

 

Virus eller bakterier? 

I Danmark kan lægen hurtigt teste, om fx en halsbetændelse skyldes bakterier. Lægen laver en podning fra halsen, en såkaldt "Strep A test". Den kan vise, om du har bakterier (streptokokker) i halsen. Har du ikke streptokokker, så skal du ikke have antibiotika. Så skyldes din sygdom formodentlig virus, og så hjælper antibiotika ikke. Så kan du tage lidt smertestillende, og derudover består behandlingen af et par dage mere under dynen... 

 

"Vent og se - recepten"
Der er imidlertid en række sygdomme, hvor lægen ikke lige kan udføre en test, der giver svar på, om din sygdom skyldes bakterier eller virus. Og så bliver det vanskeligere at vurdere, om du skal have antibiotika eller ej. Det gælder fx mellemørebetændelse. Når lægen ikke kan teste, om din sygdom skyldes bakterier eller virus, bliver det varigheden og sværhedsgraden af dine symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er nødvendig. I de tilfælde kan lægen vælge at udskrive en "Vent og se - recept" til dig. 

 

Vent og se recept 

 

Begræns brug af antibiotika
Det betyder konkret, at lægen beder dig "vente og se" sygdommen an et par dage. 

Bliver det værre, så ligger der en recept klar til dig på apoteket. Du behøver altså ikke gå til lægen igen. Og får du det bedre, lader du ganske enkelt være med at indløse recepten. På den måde kan du føle dig tryg ved, at du har recepten i baghånden, og samtidig kan du altså, hvis du ikke indløser recepten, være med til at mindske brugen af antibiotika - til alles bedste. 

 

Læs mere om resistens og antibiotika

 

Se årets antibiotikakampagne på antibiotikaellerej.dk

 

Læs også om: 

Mellemørebetændelse 

Bihulebetændelse 

Halsbetændelse
Lungebetændelse 

Mycoplasma lungebetændelse (kold lungebetændelse) 

Influenza 

 

Artiklen er baseret på et interview fra 2014 med professor, praktiserende læge og redaktionsmedlem på pro.medicin.dk, Lars Bjerrum. Artiklen er løbende opdateret.