9 skarpe om antibiotika

Revisionsdato: 10.11.2017
 

Du har sikkert hørt, at forbruget af antibiotika har været stigende, og det har frygten for udvikling af antibiotika-resistens også. Men hvad er antibiotika-resistens? Hvornår skal man bruge antibiotika? Vi har spurgt ledende overlæge på mikrobiologisk afdeling på Slagelse Sygehus, Henrik Friis, som også er ansvarshavende redaktør på medicin.dk. 

 

1. Hvad er antibiotika? 

Antibiotika er medicin, der bekæmper bakterier uden at angribe menneskekroppens celler. Nogle typer antibiotika virker ved at hæmme opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, andre forhindrer bakterierne i at vokse. 

 

2. Der er mange, der bruger udtrykket "penicillin". Er antibiotika og penicillin det samme? 

Det er rigtigt, at mange bruger udtrykket "penicillin", når de får antibiotika, også selvom der ikke er tale om penicillin. Antibiotika er en fælles betegnelse for en lang række forskellige typer medicin, der alle bekæmper bakterier. Penicillinerne er én af flere typer antibiotika. Cefalosporiner og carbapenemer er andre typer antibiotika, der virker bakteriedræbende på andre typer bakterier end dem, penicilliner virker på. Grunden til at penicillin ofte bruges som samlebetegnelse for antibiotika, skyldes formodentlig, at penicillinerne er de mest brugte. 

 

3. Hvad er antibiotikaresistens? 

De antibiotika vi får, skal slå de bakterier ihjel, som vi er blevet syge af, men vi har mange bakterier på os. For eksempel er der en milliard bakterier i en milliliter spyt og en billion (1.000.000.000.000) bakterier i et gram afføring. Alle disse bakterier bliver også påvirket af de antibiotika, vi får, selv om det ikke var dem, vi blev syge af. Nogle af disse udvikler resistens, det vil sige, at de bliver modstandsdygtige over for antibiotika - som derfor ikke kan slå bakterierne ihjel lige så effektivt som før.  

 

Bakterier, petriskål 

 

4.Hvordan hænger forbruget af antibiotika sammen med antibiotikaresistens? 

Inden vi fik antibiotika, havde bakterierne ikke brug for at være resistente. Da man opdagede penicillin og fik sat det i produktion under Anden Verdenskrig, var der mange bakterier, der var penicillinfølsomme, det vil sige, de blev slået ned af penicillin. 

 

5. Hvordan er antibiotikaresistens farligt? 

Det farlige er, at hvis flere og flere bakterier udvikler resistens over for de behandlingsmuligheder, vi har, så kan eksempelvis en lungebetændelse blive livstruende, fordi medicinen ikke længere kan slå bakterierne ned. 

 

6. Hvad er årsagen til det store forbrug af antibiotika? 

Man kunne tro, at det store forbrug af antibiotika skyldes, at vi har fået flere infektioner nu end tidligere, men det er ikke tilfældet. Det skyldes snarere to faktorer, der hænger snævert sammen; nemlig at lægerne er blevet mere rundhåndede med at give antibiotika og samtidig, at der er en del patienter, der presser lægen for at få antibiotika, når de er syge. 

 

7. Hvad kan vi gøre ved det? 

Det er nødvendigt, at vi alle sammen tager ansvar for at begrænse brugen af antibiotika - det gælder også dig og mig. Og vi ved det hjælper - det er bevist, at hvis vi får antibiotikaforbruget til at falde, så vil bakterierne over tid blive mindre resistente, fordi det koster dem energi at forblive resistente.  

 

8. Ved hvilke sygdomme er det så ok at bruge antibiotika? 

Hvis du har feber, ømme kirtler ved halsen, hvide belægninger på mandlerne og ikke hoster, er der en vis sandsynlighed for, at du har en infektion med en bakterie. Halsbetændelse går som regel over af sig selv, men får du høj feber (40º C, red.), eller så ondt i halsen, at du har svært ved at spise, eller varer symptomerne mere end en uge, kan det være en god ide at søge læge. Lægen vil teste, om du har en infektion, der skyldes bakterier. Er det tilfældet, kan antibiotika formodentlig hjælpe dig. Undersøgelser viser, at ved milde infektioner, er antibiotikas effekt formodentlig blot, at det forkorter sygdommen en halv til en hel dag. 

 

Hvis du har symptomer på alvorligere infektioner som lungebetændelse eller meningitis, vil behandling med antibiotika oftest være nødvendig. 

 

9. Hvornår skal man ikke have antibiotika? 

Alle de mange gange du har forkølelse, lidt ondt i halsen, feber og hovedpine, skal du ikke have antibiotika. Det gælder også ved mellemørebetændelse og bihulebetændelse, der ofte er følger af en forkølelse. Disse infektioner skyldes oftest virus - og antibiotika har derfor slet ingen effekt. Det eneste, der virker her, er at kravle ned under dynen, hvile dig, sørge for at drikke rigeligt, måske tage en smertestillende tablet og vente på, at sygdommen går over. 

 

Artiklen er skrevet i samarbejde med Helse i oktober 2014 og siden revideret. 

 

Gå til oversigten Fakta om antibiotika

Læs også fem hurtige om antibiotika

 

Se årets antibiotikakampagne på antibiotikaellerej.dk