Fakta om antibiotika

Revisionsdato: 09.07.2018

Forbruget af antibiotika har været stigende en lang række år. I Danmark har de seneste års fokus på det store antibiotikaforbrug gjort, at forbruget nu ser ud til at være faldende. Det gælder dog primært forbruget af smalspektret antibiotika. Eksperter advarer fortsat om risiko for udvikling af resistente bakterier, dvs. bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika. Når bakterier bliver modstandsdygtige, er det farligt, fordi infektioner som fx lungebetændelse og meningitis kan blive vanskeligere at behandle - og dermed i værste fald livstruende. 

 

Fakta om antibiotikaforbrug 

Den nyeste rapport fra DANMAP om forbruget af antibiotika i Danmark viser at antallet af behandlede patienter - og indløste recepter - faldt i 2016, mens den samlede mængde brugt antibiotika forblev uændret. I Danmark udskrives mest antibiotika udenfor hospitaler. "De praktiserende læger står for knap 85% af recepterne. Den samlede mængde antibiotika brugt til mennesker var uændret fra 2015 og på niveau med forbruget for ti år siden. Siden 2011, hvor forbruget var størst, er der sket et fald på 4% når målt i DID (definerede daglige doser per 1000 indbyggere per dag)" skriver DANMAP i efteråret 2017

 

For at mindske udviklingen af resistente bakterier tilstræber man, at  

1. Der generelt bruges mindre antibiotika (målt ved at antallet af indløste recepter på antibiotika mindskes).
2. Der bruges smalspektret antibiotika frem for bredspektret så vidt muligt.
3. Forbruget af "kritisk vigtige" antibiotika mindskes. Kritisk vigtige antibiotika er de midler, der blandt andet kan bruges mod bakterier, der har udviklet resistens mod den normale behandling.  

 

Læs mere i pressemeddelelse fra DANMAP 2017.  

 

Se lille tegnefilm om korrekt brug af antibiotika 

 

Film og artikler om antibiotika og udvikling af resistens  

Læs 5 hurtige om antibiotika 

Læs 5 hurtige om resistente bakterier 

Læs Artikel om udvikling af resistens 

Læs mikrobiologens 9 skarpe om antibiotika - interview med mikrobiologisk overlæge, Henrik Friis

Læs Hvornår skal børn have antibiotika? 

Læs Kender du "Vent og se - recepten? Interview med professor, Lars Bjerrum.  

 

 

Hvad kan du selv gøre? 

Det er vores fælles ansvar at medvirke til at mindske risikoen for resistensudvikling: 

Husk at  

Lade være med at presse din læge for at få antibiotika 

Lade være med at dele din antibiotika med andre 

Blive en ekstra dag under dynen i stedet for at få antibiotika, hvis du har en mild infektion. Antibiotika forkorter typisk kun milde infektioner med ½-1 dag. 

 

 

Virus eller bakterier? Hvornår skal du have antibiotika? 

Hvornår antibiotika og hvornår IKKE ?  

Infektioner, der ikke kræver behandling med antibiotika: 

Hoste 

Forkølelse 

Influenza 

Infektioner, der sjældent kræver behandling med antibiotika: 

Halsbetændelse 

Mellemørebetændelse 

Bihulebetændelse 

Infektioner, der kræver behandling med antibiotika: 

Lungebetændelse 

Meningitis 

Nyre-bækkenbetændelse 

 

 

Andre gode hjemmesider: 

Antibiotikaellerej.dk, en hjemmeside udviklet af Sundheds- og Ældreministeriet, Dansk Selskab for Almen Medicin, Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Danske Regioner, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut. 

 

Kilde: Antibiotikaellerej.dk, min.medicin.dk 

Det viser DANMAP rapporten for 2016 fra DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstiutttet og Statens Serum Institut.