Fokus på gigtsygdomme

Revisionsdato: 01.11.2016
 

Hvad er gigt? 

Gigt er en samlet betegnelse for sygdomme, der giver symptomer fra bevægeapparatet (led, muskler og sener) eller fra bindevæv og indre organer. Læren om gigt hedder reumatologi. På min.medicin.dk beskriver vi en række af de store gigtsygdomme. Gigtforeningen beskriver derudover en række af de mindre udbredte gigtsygdomme - se nedenfor. 

 

Typiske gigtsygdomme 

Leddegigt 

Slidgigt 

Urinsyregigt 

Polymyalgi/Arteritis temporalis 

Psoriasisgigt 

Knogleskørhed 

Fibromyalgi 

Lupus (Systemisk Lupus Erythematosus SLE) 

 

Leddegigt, slidgigt 

 

En række bindevævslidelser, der alle skyldes en autoimmun reaktion (kroppens immunsystem angriber sine egne celler) har vi samlet under betegnelsen Autoimmune bindevævslidelser. I artiklen om Autoimmune bindevævslidelser beskrives: 

 

  • Polymyositis/dermatomyositis
  • Sklerodermi
  • Wegeners granulomatose
  • Sjögrens syndrom
  • MCTD
  • Uspecifikke bindevævslidelser, herunder Raynauds syndrom (hvide fingre).

 

Symptomer på gigtsygdomme 

Typiske symptomer på de fleste gigtsygdomme er smerter i muskler og led. Alligevel er der en række forskelle, der adskiller dem: 

 

Sygdom  

Typiske symptomer  

Leddegigt 

Træthed, eventuelt let feber, smerter, stivhed og hævelse i flere led, især håndled og fingerled. Leddene er ofte særligt stive om morgenen. 

Slidgigt (osteoartrose, artrose) 

Ledsmerter, især når du belaster det syge led. Fx når du skal rejse dig op, hvis du har slidgigt i knæ- eller hofteled.  

Urinsyregigt 

Akut hævelse, rødme og smerte i et enkelt led, fx i en storetå (podagra).  

Smerterne er meget voldsomme, men de klinger af i løbet af en uges tid.  

Polymyalgi/Arteritis temporalis 

Polymyalgi/Arteritis: Smerte og stivhed i nakke, skuldre, evt. balder og lår, som starter ret pludseligt uden anden kendt årsag.  

Typisk er det værst om morgenen, hvor det kan være svært ved at løfte armene over hovedet. Der kan være væskeansamlinger (ødemer) på håndryg og fodrygge. Over halvdelen af patienterne har også træthed, manglende appetit, vægttab og evt. let feber.  

Arteritis temporalis: Som polymyalgi, men sygdommen starter ofte mere gradvist med hovedpine, ømhed i kraniet, evt. tyggebesvær, føleforstyrrelser i armene eller svimmelhed. Hos få procent starter sygdommen med pludselig blindhed, som regel dog kun på ét øje.  

Psoriasisgigt 

Let stivhed i leddene om morgenen, men sygdommen kan også medføre større forandringer med smerter og ømhed, især i de yderste led på fingre og tæer. 

Knogleskørhed 

Knogleskørhed giver ikke i sig selv smerter eller andre symptomer. Symptomerne kommer først, hvis du får knoglebrud. Knoglebrud i ryggen (sammenfald af ryghvirvler) kan give moderate til voldsomme smerter. 

Fibromyalgi 

Udbredte smerter i arme og ben. Dårlig søvn, ofte træthed. Stivhed og fornemmelse af hævelse i leddene om morgenen. Hos kvinder ofte smerter ved menstruation, desuden hovedpine og tendens til diarré og luft i maven. Du kan føle dig deprimeret, være angst og have svært ved at huske og koncentrere dig.  

Lupus (SLE) 

Symptomer fra huden, især på lysudsatte områder. Særlig karakteristisk på kinderne; "sommerfugle-eksem". I slimhinder, fx i munden, kan der optræde sår. Nogle får øget hårtab. Smerter og hævelse af led. Karbetændelse med sårdannelse eller nerveforstyrrelser. Alle indre organer kan blive ramt, især er nyrebetændelse hyppig. Ved angreb i centralnervesystemet kan både epilepsi og alvorlige psykiske forstyrrelser optræde. Træthed.  

 

 

Hvad kan du selv gøre? 

For de fleste gigtsygdomme gælder samme gode råd som ved de store folkesygdomme: 

  • Sørg for at få motion (hvis du har leddegigt anbefales det, at du får fysio/ergoterapi)
  • Undgå overvægt
  • Undgå tobaksrygning
  • Nedsæt alkoholforbrug (især ved urinsyregigt)

Du kan læse om de specifikke anbefalinger under hver enkelt sygdom. 

 

 

Undersøgelser for gigt 

Blodprøve (leddegigt, polymyalgi/arteritis temporalis, Systemisk Lupus Erythematosus, urinsyregigt, knogleskørhed) 

Røntgen af knogler og led (leddegigt, slidgigt, knogleskørhed) 

Hudbiopsi (psoriasis, Systemisk Lupus Erythematosus, autoimmune bindevævssygdomme). 

 

 

Om Gigtforeningen 

Gigtforeningen er en patientforening, der arbejder for gigtpatienters interesser. Besøg Gigtforeningen, hvis du vil vide mere om andre gigtdiagnoser