5 hurtige om resistente bakterier

Revisionsdato: 10.11.2017

Hvad er resistente bakterier?
Det er bakterier, der er blevet påvirket, så de er blevet modstandsdygtige (resistente) over for antibiotika. Når vi bruger antibiotika mod infektioner (betændelse), vil de fleste bakterier dø, men enkelte kan overleve. Hos disse "overlevere" øges evnen til at modstå det antibiotikum, der er brugt - de udvikler resistens. 

 

Hvorfor er det farligt?

Bakterier, petriskål

Jo mere antibiotika der bruges, jo mere resistens finder vi. Det bliver derfor sværere og måske umuligt at behandle infektioner, og uden behandling kan nogle infektioner blive dødelige. Antibiotikaforbruget har en række år været stigende, men siden 2011 har man set et et svagt faldende forbrug

 

Hvilke aktuelle problemer har vi i Danmark?
Bakterier, der aktuelt giver problemer med resistens: 

  • MRSA (Methicillin Resistent Stafylococcus Aureus), som bl.a. kommer fra svin. Udbredelsen af MRSA følges meget tæt af Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Der ses i dag især en stigning i den MRSA, der findes i svinebesætninger, og som kan smitte mennesker. MRSA kan give sårinfektion, bylder, børnesår, infektion i knogler og led samt blodforgiftning.
  • ESBL (Extended Spektrum BetaLactamase) er tarmbakterier fra især fjerkræ, som kan give blærebetændelse, nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning. Cirka en tredjedel af de kyllinger, vi køber, har resistente bakterier på sig, så husk god køkkenhygiejne.
  • Clostridium difficile er en tarmbakterie, som giver diarré og smitter via afføring. Den danner såkaldte sporer, en slags "dvaleform", som betyder, at vand, sæbe og sprit ingen virkning har. Der skal skrappere midler til, som fx klor. Vand og sæbe nedsætter dog mængden af disse bakterier, så husk god håndhygiejne efter toiletbesøg.
  • Enterokokker er bakterier, som er født resistente over for en lang række antibiotika. Vancomycin er den foretrukne behandling af alvorlige infektioner med disse bakterier, og det giver derfor store behandlingsproblemer, når bakterien nu har udviklet resistens over for vancomycin. Vancomycin Resistente enterokokker (VRE) giver typisk blærebetændelse, men kan også give betændelse på hjerteklapperne (endocarditis).

 

Hvad kan du gøre? 

  • Vask hænder grundigt efter toiletbesøg.
  • Sørg for god håndhygiejne, især når du håndterer råt kød, og vask grundigt spækbræt, knive etc., inden de bruges til andet.
  • Giv ikke antibiotika til andre personer, og modtag ikke antibiotika af andre, da det ikke er sikkert, at det er den rette antibiotika til de bakterier, du er blevet syg af.
  • Hvis du tror, du har brug for antibiotika, så søg læge. Hvis lægen oplyser, at der ikke er grund til at behandle, skal du ikke presse lægen for at få en recept.

 

Læs også om "Vent og se"-recepten

 

Hvad kan vi gøre i Danmark?
Vi skal begrænse brugen af antibiotika - både til mennesker og dyr. Der må kun gives antibiotika, når det er helt nødvendigt og kun antibiotika, der virker på så få bakterier som muligt. 

Patienter på sygehuse, hvor der er fundet meget resistente bakterier, skal isoleres, så der ikke sker smitte. Desuden skal hygiejnen på sygehusene fastholdes, fx ved at personalet altid desinficerer sine hænder i sprit, når de har rørt ved en patient. 

 

Få gode råd om antibiotika med PillePalle: 

 

 

Læs hele afsnittet om udvikling af resistente bakterier af Overlæge Henrik Friis 

Læs også artiklen Håndvask eller sprit? 

 

Se årets antibiotikakampagne på Antibiotikaellerej.dk

Forfattere