5 hurtige om spiseforstyrrelser

Revisionsdato: 21.06.2018

1. Hvad er årsagen til spiseforstyrrelser? 

Man kender ikke en præcis årsag til spiseforstyrrelse. Der er en vis arvelig tilbøjelighed, men også en række biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer, som spiller ind. 

 

2. Hvad er symptomerne? 

Symptomerne afhænger af sygdommen. Man skelner typisk mellem  

  • anoreksi
  • bulimi
  • tvangsoverspisning (BED = Bringe Eating Disorder).

Har du anoreksi, forsøger du helt at undgå at spise. Har du bulimi, får du voldsom spisetrang, og bagefter kaster du maden op. Har du tvangsoverspisning, har du tilbagevendende episoder med overspisning, uden bagefter at kompensere ved fx at kaste op1 

Anorektikere er oftest ekstremt tynde, det er bulimikere ikke nødvendigvis. Tvangsoverspisere vil typisk være overvægtige. 

 

Udover anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED) findes en række andre spiseforstyrrelser fx ortoreksi (overdrevet fokus på at spise sundt). Du kan læse mere om disse spiseforstyrrelser på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside.  

 

Hvid tallerken med tomat og tørt knækbrød 

 

3. Hvem får oftest spiseforstyrrelse? 

Spiseforstyrrelser ses især hos yngre kvinder. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade vurderer, at ca 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning (BED), 30.000 af bulimi og 5000 har anoreksi1

 

4. Hvordan er behandlingen? 

Den væsentligste behandling er af psykologisk, pædagogisk og social art. Den medicinske behandling rettes oftest mod følgesygdomme til spiseforstyrrelse, som fx depression og angst. Stoffet fluoxetin, der fx bruges ved depression, bruges også til behandling af bulimi som supplement til den psykologiske og sociale behandling. 

 

5. Er det farligt? 

Ja, spiseforstyrrelser kan være livstruende fx på grund af underernæring - eller selvmord. 

 

Læs Charlottes historie om livet med spiseforstyrrelse

 

Kilder 

1: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside. 

Min.medicin.dk