Hvad kan diætisten hjælpe dig med?

Revisionsdato: 03.10.2016
En diætist er en person, vi ofte forbinder med overvægtige, der gerne vil tabe sig, men diætistens arbejde er meget mere end det. Vi har inviteret klinisk diætist på Århus Universitetshospital, Mette Borre til en snak om mad, mennesker og muligheder.

Hvad laver en diætist?   
 "En diætists arbejde er at vejlede og motivere patienter og klienter[1] til at få den type kost eller ernæring, der ud fra deres specifikke situation er den bedste - det er den korte version", siger Mette Borre. "Diætistens arbejde er baseret på videnskabelige undersøgelser om kost og ernæring. Inden vi planlægger en ny diæt for en klient, udfører vi en række beregninger, ud fra klientens køn, højde og vægt, og vi taler med klienten om, hvad hun [2] plejer at spise, og hvad hun kan lide at spise." 

  

Om Diætistuddannelsen
Diætistuddannelsen er en sundhedsfaglig bacheloruddannelse. På uddannelsen undervises i bl.a. fysik og kemi, fysiologi, anatomi, psykologi og pædagogik.

  

Klinisk diætist, Mette Borre 

Mette Borre, klinisk diætist ved Århus Universitetshospital, Medicinsk afd. V. 

  

Hvilke typer mennesker hjælper en diætist?
 
 "De patienter jeg arbejder med, er oftest alvorligt syge. Det er typisk patienter med mave-tarmsygdomme, fx kræft i maventarmsystemet eller leveren, skrumpelevercøliaki (glutenintolerans) og Crohns sygdom. Oftest er disse patienter under- og/eller fejlernærede, så min opgave med dem er typisk at motivere patienten til at spise. I de tilfælde hvor patienten ikke selv kan spise, kan vi give sondeernæring eller intravenøs næring (næring, der tilføres via blodkarrene)". 

  

Nu er du jo diætist på et hospital - hvilken type mennesker hjælper diætister uden for et hospital? "Mange diætister hjælper overvægtige mennesker med at tabe sig. Så består behandlingen i kostplanlægning og løbende motiverende samtaler. En anden type klienter er mennesker, der får konstateret overfølsomhed, fx mælkeallergi (laktose intolerance) eller glutenintolerans - de har oftest brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type kost, de kan spise, når de ikke længere kan gøre, som de plejer. En tredje gruppe klienter vi ofte ser, er mennesker, der lider af de store folkesygdomme, og sidst skal nævnes, at også en del ældre borgere har brug for hjælp til at få den rette ernæring". 

  

Hvordan er et typisk forløb hos en diætist?    

"Det afhænger af situationen. Hvis det drejer sig om at tabe sig i vægt eller genvinde nogle kilo for at få kræfter igen, så indleder vi ofte med hyppige besøg. Fx en gang om ugen eller en gang om måneden. Efterhånden som klientens vægt bevæger sig i den rigtige retning, drosler vi ned på hyppigheden. Til sidst kan der godt være tale om et årligt besøg, afhængig af klientens behov for stadig at have kontakt til diætisten, for at holde sig på ret kurs. Jeg gør mig umage for ikke at kalde det, at klienten kommer til "kontrol", men at der er tale om et opfølgende besøg eller en motiverende samtale. Det er ikke min opgave at kontrollere, om klienten har gjort som aftalt, men i stedet at følge op og motivere. 


Hvordan sikrer du, at klienten kan holde diæten, når forløbet hos diætisten er slut?  
 
"Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sikre hundrede procent, desværre. Det er klientens liv og klientens ansvar, og det forklarer jeg også tidligt i forløbet. Men jeg gør naturligvis, hvad jeg kan for at udarbejde en så langtidsholdbar diæt som muligt - altså en diæt, som er realistisk og mulig for klienten at overholde". 

  

"Jeg skal motivere klienten eller patienten lidt forskelligt afhængig af, om det fx er en klient med overfølsomhed, underernæring eller overvægt. Man skulle måske ikke tro det, men i mange tilfælde kan det faktisk være sværere at få en undervægtig patient at spise end at få en overvægtig til at spise mindre eller anderledes kost". Hvordan kan det være? Det skyldes, at de mennesker, der er alvorligt undervægtige, ofte er undervægtige, fordi de på den ene eller anden måde er syge. Og som en del af deres sygdom lider de ofte af kvalme, madlede og nedsat appetit. I de tilfælde kan det næsten være uoverskueligt for patienten at få stillet en portion mad foran sig".  

  

"Uanset hvem vi arbejder med, er det vores opgave som diætister at give folk mod, lyst og vilje til at følge diæten. Det er altafgørende, at vi giver klienterne muligheder i stedet for begrænsninger. Så i stedet for at kigge på, hvad klienten ikke må spise, eller hvad klienten skal spise, bruger jeg kræfter på at opstille muligheder for, hvad der vil være godt for klienten at spise". Ja, for der er jo sådan lidt myter om, at diætister er strikse, og at en diæt primært går ud på, at alt usundt er bandlyst, og alt sundt er godt - hvordan ser virkeligheden ud? "Ja, jeg ved det godt, men vi er faktisk ikke sådan nogle skrappe madammer" griner Mette Borre og fortsætter: "Vi sikrer os, at klienten får den viden om lige netop hendes situation, der gør, at hun kan se logikken i at følge diæten. Og vi gør meget ud af at rose og anerkende alle former for skridt i den rigtige retning - også de bittesmå".  

  

Er der sygdomme, der kan afhjælpes helt eller i nogen grad af en bestemt diæt?   
"Ja. En række af de store folkesygdomme kan i høj grad afhjælpes ved kostomlægning. Type 2- sukkersygefedmeforhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan i mange tilfælde helt reguleres ved kostomlægning, ofte kombineret med motion. Det kan i mange tilfælde betyde, at patienten kan trappe helt ud af sin medicin, eller mindske behovet for medicin væsentligt." 

  

Hvordan håndterer du det, hvis klienten får medicin?   
"Jeg tjekker altid, hvilken medicin patienten får, inden jeg udarbejder en kostplan. Der er visse fødevarer, der reagerer med mange typer medicin, ligesom der er visse typer medicin, hvis virkning er mere påvirkelig af fødevarer end andre. Så det tjekker jeg altid. Jeg gør mig også umage for at spørge til naturmedicin, for der er faktisk mange mennesker, der ikke selv nævner naturmedicin, når jeg spørger til, om de tager medicin. For selvom det hedder "natur"-medicin, kan det jo have kraftig virkning, og det kan påvirke anden medicin og mad lige så kraftigt som almindelig medicin." 

  

Hvem kan have glæde af en diætist?
 
 "Mange kan få glæde af en diætist, fordi man kan få ideer og vejledning til, hvad der er god kost til netop den type, man er,  afhængig af højde, vægt, fysisk aktivitet, smag og lyst. Men det er bestemt ikke alle, der har brug for en diætist. Diætister er især gode at konsultere, hvis: 

Hvordan får jeg fat i en diætist?
 
 "Hvis du lider af en af de store folkesygdomme, kan din praktiserende læge som regel henvise dig til en klinisk diætist. Der er lidt forskellige regler i de forskellige regioner, så det er en god idé at tale med din læge om, hvilke regler der gælder der, hvor du bor. Hvis du ikke kan henvises af din læge, skal du selv betale for en konsultation. Det koster som regel 700-900 kr. for en times konsultation." 

  

Find din lokale diætist på Foreningen af Kliniske Diætisters hjemmeside. 

  

[1] Betegnelsen klienter og patienter bruges forskelligt i artiklen- er der tale om indlagte personer kaldes disse "patienter", er der tale om en person, der selv henvender sig til diætisten pga. fx overvægt bruges betegnelsen "klient". 

[2] Der refereres til klient/patient som en "hun", fordi det antages, at flest kvinder søger råd og vejledning hos en diætist